Willy

Min bror, Jørgen, går for tiden meget op i de faktuelle oplysninger, som hans terapi-kollega finder frem til ham om slægtsforskning. I forbindelse med hans egne – og mine med – aner langt tilbage i 1800-tallet. Måske burde han nok selv være på Nettet for egenhændigt at kunne dykke ned i arkivalierne.Han har været på besøg hos mig i dag, men just nu er han draget af med alle de indsamlede dokumenter, som han har gennemgået meget nøje. Han regner… Læs mere »Slægtsforsknings-terapi

Søndagen begyndte med en hyggelig indkøbstur sammen med Anne – min svigerdatter. Den sluttede med en hyggelig middag sammen med hende og resten af min lille familie.Et lille – men for mig stort – problem blev løst. Jeg fik sænket min fastrustne sadel på min cykel, så den nu er tjenlig til at øve sig på. Nu kan jeg nå jorden med begge ben, hvilket er vigtigt på nuværende niveau i træningsudviklingen. En kort prøve viste gode reesultater, men desværre… Læs mere »Klar til videre træning

I dag var det Per’s – Anne’s bror – dejlige, afslappede 50-års fødselsdag sammn med den allernærmeste familie i den lille landsby ved Hedehusene. I det dejlige vejr kunne vi sidde ude i haven en rum tid. Desværre måtte Henning melde afbud på grund af en heftig forkølelse.Jeg glæder mig til Herdis’ komme på tirsdag og er allerede i gang med forberedelserne i form af vask og indkøb.

Igen en dag med intensiv træning. De skyer ingen midler de piger. Lea forespurgte om, hvordan det gik med at køre på rigtig cykel. For et par uger siden havde hun foreslået, at jeg skulle prøve denne disciplin i privat regi. Det skridt mente hun, at jeg sagtens var moden til. Jeg måtte dog bekende, at det gik lidt trægt i den henseende, men jeg havde dog trukket min cykler ud af skuret.

Nu har jeg hevet mine 2 cykler ud af vinterhiet. De gode erfaringer fra Ebeltoft må gentages. Jeg må kunne lære at cykle på en fredelig bane med hjælp til en smule støtte i starten.Desværre viser det sig, at min ene cykel er punkteret. Uha, hvordan klarer jeg det problem.

Så er der gang i stavene. Jeg agter at lade dem være et fast indslag i min daglige træning. I disse to første dage har jeg gået et par km med dem – og med godt resultat. Man bliver træt i armene af at gå.Ellers har jeg været i byen for indkøb iført rygsæk. Aldrig før har jeg tænkt over, hvor tungt rugbrød, mælk og andre fornødenheder vejer til.

Erfaring fra dagens genoptræning gjorde det helt klart for mig, at jeg måtte selvtræne med stavgang. Det er en disciplin, hvor man træner både ben, arme og krop. Jeg smedede, mens jernet var varmt og gik direkte ned i sportsforretningen og købte et sæt stave af passende længde. Nu vil jeg kunne observeres i min nærmeste omegn i rask tempo med disse hjælpemidler.

Efter de festlige dage hos Herdis måtte jeg nu hjem til den barske virkelighed med hvad den byde på af træning og traveture. Det blev dog en længere tur denne gang. På grund af at Molsfærgen var sejlet ind i broklappen, måtte buspassagerene først til Århus og derfra til Odden. Turen kom til at tage 7-8 timer.

Så blev det atter normale forhold efter den dejlige fødselsdagsfest på Mols. Måske lidt tomhed som reaktion efter festlighederne. Selv huset føltes tomt efter at Lene og Kristian drog af.

Så fik Herdis endelig afviklet sin fødselsdag i det skønneste forårsvejr. På grund af min ‘prop’ var jeg jo den kedelige årsag til, at arrangementet blev udsat fra den oprindelige dato i januar. Men nu behøvede vi ikke at frygte sne på de snørklede mols’ske veje.Det var en fin fest på Holmgård midt på Mols med 65 deltagere fra Herdis’ forskellige vennekredse, familie, kolleger, seminariekammerater og madklubsvenner. Herdis blev hyldet i taler, sange og festlige optrin.Jeg klarede uden besvær strabadserne… Læs mere »Herdis fødselsdagsfest