Spring til indhold

Willy

So ein tag

… so wunderschön wie heute. Det usædvanlig smukke solskimsvejr i dag leder uvilkårligt tankerne hen på den iørefaldende Rhin-sang fra sidste uges ferietur. Det er om at nyde det gode vejr, inden sommertiden slutter med den næste weekend. Jeg nød dagen med et par gode cykleture.

Begravelse

I dag var der begravelse af min nabo, Niels, der pludselig døde under sit arbejde på kirkegården. Han har være en god nabo gennem den tid, jeg har boet her. Man blev altid mødt med en frisk bemærkning. Det var et godt naboskab, hvor han holdt et vågent øje med mit hus under min omflakkende færd.Nu tyder det heldigvis på, at Herdis har fået styr på sin vildfarne pc, så vi kan genoptage den daglige mail-udveksling.

Enkel tur med ‘De fire’

Det var min tur dene gang til at være vært både til det lille udendørs arrangement og til frokosten. Det blev til en ret enkel travetur på 6 km i den efterårsfarvede Ravnsholtskov. På et passende sted på vejen nød vi ‘En Enkelt’ for at få kræfter til den videre færd. Frokosten var også enkel. Hovedsagelig koncentreret om fisk. Der var god stemning med den sædvanlige livlige diskussion omkring alle til rådighed stående emner – afsluttende med de sædvanlige kritiske… Læs mere »Enkel tur med ‘De fire’

Indkøb

I morgen kommer gutterne på bsøg, så det er med at få lavet menu og indkøb. Mærkelig nok volder det lige stort hovedbrud hver gang.

Trist budskab

Ved hjemkomsten til Allerød fik jeg det sørgelige budskab, at min nabo var død under sit arbejde på kirkegården.

Ompakning

Så er ferien ved at være slut for denne gang. Så nu gælder det om at få kufferten pakket om til hjemtransporten til Allerød. Vi deltog i en eftermiddagsgudtjeneste i den lille Handrup-kirke for at høre en særlig begavet prædikant.

Lenes fødselsdag

Kristians pige, Lene, rundede år og bød på fødselsdagsfest i det charmerende sommerhus i Glensborg. En hyggelig dag i selskab også med Lenes forældre fra Auning.

Der singende Wirt

Turen går nu hjemover, og vi gar lagt den lille Rhinby Kamp-Bornhofen bag os. Der har vi ugen gennem boet på Hotel Kurfürst. Hotellet er indrettet i et tidligere nonnekloster.Hotellet er fantastisk velbesøgt, og der er hver aften 150-200 spisende gæster, der underholdes af hotellets syngende vært. Han leder med kyndig hånd – og sine mindst 200 kg – selskabet professionelt gennem hele det tyske Rhin-repertoire. Det er tysk, når det er bedst – eller værst!

Loreley

Rhinen forëtager nogle krappe sving omkring Loreleyklippen. Derfra kommer nok de gamle sagn om denne farefulde færd, som omhandler fristende sirene-jomfruer, det lokkede søfolkene til forlis. Var det ikke Odysseus, der måtte binde sine mænd fast til masten?

Ehrenbreitstein

Ved Koblenz ligger dette imponerende fæstningdværk – i 12o m højde – på en særdeles stategisk plads, hvor Mosel-floden munder ud i Rhinen.Interessant var det tillige at besøge en valfartskirke i Arnberg. Væggene var meget rustikt beklædt med småsten, og overalt så man muslingeskaller – symboler på pilgrimsrejser.Eftermiddagen afsluttedes i Boppard med en vinsmagning med ledsagende foredrag. De 10 velsmagede prøver sløvede dog efterhånden koncentraktionen om den teoretiske gennemgang om vinens herkomst.