Spring til indhold

Willy

Helga og Ole

Tak til Helga og Ole for en dejlig frokost-eftermiddag med hjemmelavet grønlangkål, så lækker som en fransk delikatesse. Familien repræsenterer – som altid – det nyeste og fremmeste inden for computer- og fotoområdet. m.m. Trådløst IT er det nyeste hit på projekt-programmet – og de nyeste TV-fladskærme og DVD-modtager er familiens nyligt realiserede projekter.Ja, hos Helga og Ole får man altid nye impulser med på hjemvejen.

Sondering

Herdis påtænker en fornyelse af sit køkken. Det bevirkede en god travetur gennem hele Ebeltoft by. For inspirationens skyld.

Valentine

Denne er som bekendt dagen, der står i hjerternes tegn. Så derfor iler jeg over til Herdis i Ebeltoft, for at konstatere, om der dér er hjerter, som er stemt i samme takt på den anden side af Kattegat.

Dødsfald

I dag fik vi det sørgelige budskab, at Ellen, Annes mor – er afgået ved døden. Hun blev 76 år og har gennem lang tid levet med en svær sygdom. Jeg føler den største deltagelse og forståelse med Gunnar, som måtte sige farvel til sin livsledsagerske gennem de mange år.Anne, Henning og Mathias modtog budskabet under en skiferie i Sverige og haster nu hjem.

Overophedet væske

Torben sendte mig et par yderst læseværdige artikler om kultursammenstød før den nuværende Muhammed-situation.Mon ikke den seneste tids begivenheder bekræfter, at vi på flere områder befinder os på en kampplads mellem kulturer. Det har menneskeheden vel sagtens altid gjort. Nu er den blot – med nutidens kommunikations-muligheder – blevet global. Hvor det før var mellem stamme kontra nabostamme – er det nu eskalleret til at være verdensdel mod verdensdel.Det er tankevækkende at konstatere, hvor lidt der skal til for at… Læs mere »Overophedet væske

Solskins-lørdag

Dejlig dag med lange traveture. Nu må konditionen sættes i vejret, så jeg kan være vel trimmet til det gryende forår.Jeg besøgte familien og ønskede dem en god vinterferie i Sverige. De skal på ski i Sverige.

Nørrebros lokalarkiv

  • af

Fra formanden for dette arkiv fik jeg en mail, hvori han forespurgte, om de måtte benytte en artikel om min barne- og ungdomsår på Nørrebro i deres næste årsskrift. Han har fundet artiklen på min hjemmeside. Den har titlen `Gensyn med mit barndoms kvarter´ og drejer sig om en nostalgisk cykletur i den gamle bydel og om de minder, der kom frem ved den lejlighed. Jeg har naturligvis svaret ham, at jeg naturligvis ikke har noget imod en sådan offentliggørelse.

Til lykke Anne

Til lykke til min svigerdatter, Anne, som i dag kan fejre sin – hvor meget er det nu hun er – fødselsdag. Hun er født i 1959. Jeg var ‘bøjn’ til fødselsdag i familiens samvær. En hyggelig aften i den snævre familiekreds. Familien står over for en mini-vinterferie i Sverige og tager af sted på søndag.På såvel en vejrmæssige som det udenvælts område har det desværre ikke fulgt de optimistiske forudsigelser fra i går. Det har tøsneet hele dagen og… Læs mere »Til lykke Anne

Tøvejr

Vejret er i dag så at sige ‘vendt på en tallerken’. Forhåbentlig kan det nu tages som et sikkert tegn på, at der ligger lysere og lunere tider forude. Samtidig må man håbe, at vejrændringen tillige symboliserer, at spændingerne på det religiøse og politiske plan i den internationale sammenhæng også går mod lysere tider og vil aftage, så der atter kan skabes en fornuftig dialog i verden.Men både med hensyn til vejret – og i lige så høj grad med… Læs mere »Tøvejr

Vårtegn

På trods af de særdeles hårde og nådesløse tiltag, der med uformindsket kraft hagler ned over Danmark, har jeg dog resolveret, at jeg ikke er i stand til at gøre noget ved situationen. Min stemme tæller ikke i verdensopinionen.Jeg valgte i stedet at trave en lang indkøbstur ind til Allerød – både for træningens skyld – men også for at få fyldt mine beskedne lagre op.Vejret har vendt sig fra frost til et enormt tøvejr, så man fristes til at… Læs mere »Vårtegn