Så var det afrejsens stund. Herdis og jeg skulle tidlig op for at være i lufthavnen ved 6-tiden. Udsigten til snevejr og glatte veje fik mig til at spørge Jørgen om råd. Han tilbød at køre os fra Glostrup til lufthavnen -samt passe på bilen til vi kom retur. Et ædelmodigt tilbud, da det skulle ske ved 5-tiden om morgenen.
Flyturen gik planmæssigt ned til Las Palmas, og efter en bustur ankom vi i solskinsvejr til Gran Canarias sydlige kyst, til Puerto Rico, lige midt i Golfstrømmen. Hotellet Colina Mar ligger højt over dalen, vel ca, 200 m.
Dagens middag blev indtaget på den stedlige kineserrestaurant.