Jeg er atter på vej til en lille ferie i Ebeltoft.
Turen er unødvendig langvarig, da forskellige offentlige transportmidler skal indpasses. Og det gør de ikke sådan uden videre.
Det giver således en lille times ophold på Hovedbanegården. Jeg har således god tid til at studere denne bygning og kan ikke lade være med at beundre det flotte, hundredårige byggeri.
Hovedbanegården blev bygget i begyndelsen af forrige århundrede af arkitekt Martin Nyrop, som netop havde tegnet Københavns Rådhus i 1905.
Det repræsenterer en gennemført arkitektur og en planmæssig udformning og forudseenhed, som har gjort det funktionelt uden væsentlige ændringer helt op til vor tid. Det er næppe tilfældet ved de fleste byggerier. Eller for så vidt andre områder af jernbanedriften.
Anlægget af den nuværende hovedbanegård repræsenterede store ændringer i den københavnske banedrift den gang. Den nybyggede hovedbanegård erstattede den tidligere, som nu er indrettet til den nuværende Palads-biograf, og det førte desuden til, at Nordbanen blev ført gennem tunnel – delvis udgravet i den tidligere voldgrav – direkte mod nord. I fordums tider var banen anlagt i en linie ud mod Nørrebro ved Lygten – bl.a. gennem den nuværende Nørrebropark.
Jernbanen har således førhen gået lige for enden af min barndoms gade, og på billeder kan man se, at toget passerede tæt forbi Brorsonskirken, og den har krydset Ågade – med den ddengang åbne å – ved Brohusgade/Bülowsvej.