Det er i dag 10 år siden, vi tog afsked med Monna på Hillerød Sygehus. Jeg var hos hende til det sidste, da hun efter en lang tung søvn ikke vågnede mere ved 15-tiden om eftermiddagen.
Jeg har lagt en lille buket på hendes anonyme og stadig snedækkede gravsted på Engholms-kirkegården.
Hjemme mindes jeg de gode og lykkelige år sammen med Monna med bl.a. at genhøre den cd, som hum i de seneste år værdsatte meget højt. Det er Samuel Barber´s `Medea´s hævndans´.
Monna var i forbindelse med sine psykologiske studier meget optaget af Medea-tragedien fra den græske mytologi. I jalousi – da hendes mand, Jason, gifter sig i en prinsesse – fatter hun den plan at hævne sig på Jason ved både at dræbe prinsessen og sine egne to sønner. Lige så stor Medeas kærlighed til Jason var, lige så voldsom er nu hendes had og hendes trang til hævn. Moderkærlighed og hævntørst kæmper i hendes sind, men da hendes plan først er sat i værk, ser hun ingen vej tilbage, og hun dræber sønnerne.
Barber´s musik illustrerer den kamp og tiltagende vildskab, der raser i Medea, inden hun sluttelig gør alvor af sin blodige beslutning.
De seneste mange år inden sin sygdom beskæftede Monna sig i betydelig udstrækning med studier i filosofi og psykologi. Disse områder, som i særlig grad beskæftiger sig menneskesindets inderste liv, havde hendes store interesse.
Jeg ville ønske. at jeg havde styrke til at sætte hende et minde ved nedskrive højdepunkter i vort fælles liv.