Det er måske, fordi det i disse dage er ti år siden vi mistede Monna, Hennings mor og min ægtefælle. Måske skyldes det aktuelle og lignende begivenheder i omverdenen, som man spejler de svundne tider i. I hvert fald bringer det for mig tankerne tilbage til de mange år i den fælles fortid, som vi tilbragte sammen i vort ægteskab.
Monna har – i en usædvanlig grad – evnet til at sætte sine tanker på papiret. Jeg har først nu læst i hendes nedskrevne og efterladte papirer. Måske forstår jeg hende på mange punkter bedre nu, end nogensinde førhen.