Nu ser det ud til at blive alvor med forårets komme. Vejret er i den grad slået om. Vinden er gået i vest – fra Vesten – derfra, hvor de varme strømninger kommer. Jeg har forsøgt at accelere optøningen foran min matrikel.
Med stor taknemmelighed til søn og naboer, der velvilligt har opkastet kæmpehøje snedynger, søger jeg nu at udslette deres nabovenlige indsats. Ærlig talt – jeg ser helst, at den nu kvartals-snavsede sne hurtigst muligt forsvinder i kloakken. En del af sneen er så sammentrykket gennem den lange vinter, at den er efterladt i en ‘permafrosset’ tilstand, som hverken er til at hugge eller stikke i.