Vor ungdoms sympatiske folkehel Tintin – denne dristige ungersvend med den lyse og strittende hårlok – er kommet i unåde det meste af den vestlige verden. Bukket under for en misforstået og ydmygende underkastelse af vor etablerede ret til selv at vælge vore tegneserieidealer. Det skulle være farlig og diskriminerende læsning.
Ja men hvor havner vi henne?
Her, efter i 24 hefter at have fulgt Tintin i allehånde farlige situationer – i alle lande og i alle kulturer – skal vi nu tvinges til at læse hans beretninger med dårlig samvittighed og helst i skjul under dynen, ligesom vi i ungdommens vår læste de spændende pornografiske tidskrifter. Er det fremtidens litterære kår? Ja, det er ikke alene selve vor helt Tintin, der er uønsket – det er også hans trofaste ven, kaptajn Haddock. Ham med det uforlignelige og ramsaltede sprogbrug, der gav grobund for en hel ny sprogkultur. Han forstod at kalde tingene ved deres rette navn. Også han er sat på den sorte liste. Ja, men kan det virkelig være sandt! Hvornår ser vi, at det kære, lidt forvirrede makkerpar, Dupond og Dupont, kommrer på listen over uønskede personer? For ikke at tale om den diskrete og elskelige professor Tournesol – skal også han rammes af anslaget mod ytringsfriheden?
Jeg håber for min familie, at de i tide har anskaffet de 24 Tintin-hefter og gemmer dem på et sikkert sted. Jeg vil også gerne have mulighed for at genlæse dem, inden det bliver for sent.