Så er der efterårsferie. Herdis er kommet hid, og det har sat sit præg på forberedelserne til kroferieturen til Maribo. Der er købt ind, der er vasket bil, fyldt (heldigvis forholdsmæssig billig benzin på), der er gjort rent for vildtvoksende efeu i forhaven. Ja, der sker sørme noget, når Herdis dukker op. Der er planlagt en grov rute nedover Sydsjælland. og det er meningen, at impulsive oplevelser skal tages på vejen..
Nu mangler der bare at komme i seng – og glæde sig til morgendagens efterårsferie.
Meller Graum Sagaen er nu sendt til den nærmeste familie. Vendel har i telefonen takket for værket o udtrykt sin glæde. Det er et nostalgisk værk, jeg har udført for at glæde efterkommerne i MellerGraum-klanen
Kurserne på verdens børser rasler stadig ned, hele verden over. Ingen har oversigt over, hvor det ender.