I denne tid har jeg beskæftiget mig meget med tankerne om Monna. ikke mindst fordi jeg ønskede at nedskrive og dermed videregive mine erindringer om vort lange – og dog alt for korte – liv sammen. Forhåbentlig bliver det til glæde for min familiegrens efterkommere. Monna døde i 1996 – kun 66 år. Ved udførelsen af dette skrift er det, som om hun er kommet meget nærmere på mig – helt ind i min stue – selv her så mange år efter, at hun gik bort. Fremdragelse af episoder og oplevelser i samlivet kalder naturligvis stærke minder frem – og gør dem levende. Jeg har nu overdraget det lille skrift til Henning – og dermed til eftertiden.
I et lille dybfølt digt har jeg søgt at koncentrere mine tanker og minder fra de mange år, vi trods alt fik sammen.