Kierkegaard skriver et sted, at lykkens dør ikke går udad, så man kan ved at bruge sine kræfter kan sprænge den op
Min aktuelle erfaring med den stedlige kirkegårdslåge, har givet mig en modsatrettet erfaring. Kirkegårdslågen smækker i med en sådan opsparet kraft, at man får et mærkbart smæk i ryggen, fordi man ikke hastigt nok kan nå at komme i sikkerhed med sig selv og rollator, inden den smækker i med et kraftigt og hørligt knald. Det er som om man på denne uvenlige manér er sparket ud af kirkegåden – måske endda helt ud af Folkekirken.
Netop forleden fik jeg et sådant uvenligt stød i ryggen, så jeg i flere dage har haft følelige rygsmerter.
Jeg fatter det dog fra den positive side. Jeg er åbenbart ikke ønsket permanent på kirkegården endnu, og må fremdeles trives med trængslerne uden for en stund endnu