I Jersild Live i aftes vistes en kort – men meget sigende – sekvens fra tirsdagens pressemøde. Helle Thorning-Schmidt fortalte nærmest euforisk om hendes invitation til at komme til USA for at hilse på Barack Obama. Hun nærmest flød over med superlativer over det gode forhold Danmark havde til USA. Man fornemmede tydeligt, at hele denne beretning skulle få det samlede pressekorps til nærmest at dåne af begejstring ved denne glorværdige oplysning, der kom åvel landet som også statsministeren til ære.
Men de spørgsmål, som journalisterne stillede gik ikke ad den forventede vej på de ydre fronter. De gik udelukkende på regeringens ømme tå – på betalingsringen omkring hovedstaden. Gevinsten ved denne ring er efterhånde smuldret ind – fra 2 mia til nu blot 800 mio. En journalist fik næsten offentlig henrettelse, da han insisterede på rigtigheden af regeringsgrundlagets tal på 2 mia. som statsministeren hårdnakket bestred rigtigheden af.
Samme betalingsring er vel efterhånden blevet en byrde om halsen på regeringen. Projektet er efterhånden blevet sidste punkt på SF’s krav til regeringssamarbejdet. Det undsiges fra snart sagt alle sider. Socialdemokratiske omegnsborgmestre og fagforeningsmedlemmer fordømmer betalingsringen.
Fra flere sider efterlyses en mere synlig ledereffekt fra Thorning’s side. Der savnes en personlig lederstil fra statsministeren, som skjuler sin egen kraft bag ‘regeringsgrundlaget’, som de tre partier blev enige om for et halvt års tid siden. Disse hensigter kan ikke være eviggyldige regler i vor turbulente tid, hvor det kan være nødvendigt at justere kursen. Her mangler vi endnu st se, at Helle viser sin statsmandskløgt og griber positivt ind i landets styre. Så er det næppe nok at søge dække under et ‘regeringsgrundlag’, som nu kan virke som en benlås under statsministerens handlekraft.