Besøg af brødrene med deres søde kvinder. Til overmål havde de selv mad med, så mine værtsforpligtelser udelukkende kom til at bestå i leverimg af øl og kaffe. Det var næsten alt for galt.
Snakken gik som vanlig om løst og fast med centrum i ungdommens sorgløse glæder Specielt blev der talt om vor kusine, der bliver 80 først i det nye år.
Ja, man må nok erkende, at der ikke i de ældre kok’er, er det samme forførende spræl, som forhen, da de var dominerende i hønsegården. Nu glipper de næsten i takt med øjnene, som bevis på, at de har fået en god frokost. Det er vel nærmest blevet deres måde at sige ‘tak for mad’ på. De ænser knapt den klirrende lyd fra ‘hønsenes’ travlhed i fadeburet, men lader helst fortidens nostalgiske oplevelser glide som en rulletekst nedover øjenlågenes bagtæppe. Nu hilses en lur efter maden velkommen, men mon ikke tankerne stundom flyver tilbage til de tider, da ‘kokkerne’ ikke slumrede ind i utide, men gik i seng med hønsene..