Dagens dato er meget speciel. Den kan skrives med bare ët-taller. Der bliver verden over indgået usandsynligt mange ægteskaber. Fordelen er i hvert fald, at ægtemænd ikke får en gyldig grund for at glemme bryllupsdagen, livet igennem.
Herdis og jeg benyttede dog dagen til nyttige indkøb. Apotek for pilleforsyning og byggemarked for pandelampe, så jeg både kan lyse og holde balancen ved småreparationer i hjemmet.