Spring til indhold

Meller Graum’s familietur

I dag er der familietur i Meller Graum-familien. Det er denne gang 20 års jubilæum, og dagen fejres med besøg i Fårup Sommerland. Der er som sædvanlig lagt op til en festlig dag. De fleste deltagere har på forhånd fået tildelt opgaver i forbindelse med arrangementet. Det kan være morgenbrød og boller, skuffekager og meget mere. Dagen slutter som sædvanlig med en fælles middag på et stedligt spisested. Der er ingen tvivl om, at det – som sædvanligt i de mange foregående år – bliver en god familiedag, der knytter ældre og yngre familier sammen.

Jeg har vel deltaget i turene i en halv snes år, og erindrer oplevelserne særdeles positive. Nok har turene fundet sted i alskens vejrlig, men altid efterladt minder om godt familiesammenhold mellem de oprindelige fire efterkommere fra barndomsgården, ’Meller Graum’ i Tårs. Jeg er oprigtig ked af, at jeg ikke mere kan være med til disse ture på grund af min ringe motorik.

Mathias har – efter eget valg – her op til weekenden sagt good-bye til sit lange, flotte hår, Det er blevet erstattet af en moderne. klædelig frisure.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *