Det gør mig ondt at høre, at Gabriel – som han altid har heddet blandt kammeraterne – har forladt os – 85 år gammel. Jeg har kendt ham helt tilbage fra Folkeskolen. Han var nok noget ældre og i hvert fald mere moden, end klassekammeraterne, så derfor skabte han sig hurtigt en vis respekt blandt os andre elever.
I en snævrere kreds mødtes jeg med Gabriel i ungdommens dage under forskellige forhold. I hans altid åbne hjem på Vesterbro – i ungdomsforeninger – og igennem vor ungdommelige deltagelse i Modstandsbevægelsen.
Gabriel havde ikke på alle områder en priviligeret barndom og ungdom. Et stort og glædeligt vendepunkt indtraf, da han mødte Lis, som med sin nordjyske realitetssans fik sat en tryg, jordbunden og sikker fremtid på plads.
For mig betyder Gabriel’s død, at næsten alle, jeg har kendt fra ungdomsdagene, nu er borte. I det billede har Gabriel altid været en ener, der har stået for noget særligt, så jeg vil gerne hermed ære hans minde.