En strøm af gode historier strømmer nu – bogstaveligt set – op af graven. De kommer med Tøger Seidenfadens bog, som han har lagt stemme til i den sidste tid før sin død. Kontroversiel, som han altid var i livet, er han så at sige også blevet efter sin død. Ja, man kan måske med en vis ret befrygte at han vil sætte sit præg på fremtidigt samarbejde og diskussion dér, hvor han nu er kommet hen. Hvadenten det er hos Sct Peter eller hisset. I sin bog er der drøje hug til højre og venstre. Til kulturministeren og til ombudsmanden. Tøger undlod sig ikke i sit levende liv, at deltage i tidens aktuelle debatter. Han fortsætter åbenbart samme taktik posthumt. Dog med den ulempe, at det ikke kan føre til bilaterale debatter.