Debatten om privathospitaler er nu vokset op på den politiske scene, idet en foreløbig – endnu ikke offentliggjort – rapport fra Rigsrevisionen, kritiserer regeringen for ikke i tilstrækkelig grad at have haft styr på pris og kvalitet i forbindelse med benyttelsen af privathospitalerne,
Brug af privathospitaler tog især fart i 2001 for nedbringelse af de tidligere betydelige ventelister på de offentlige sygehuse. Regeringen gav garanti for behandling inden for et par måneder. Hvis ikke det offentlige sygehusvæsen kunne leve op til dette, havde patienterne krav på at blive behandlet på et privat sydehus – eller i udlandet.
Nu beskyldes regeringen – og daværende sundhedsminister, Løkke Rasnussen – for bevidst at have givet de private for gunstige økonomiske vilkår.
Taksterne var utvivlsomt blevet for lukrative, og der sker nu en justering for at skabe mere balance i vilkårene mellem den private og offentlige sektor. Men det anerkendes også, at de private har spillet en væsentlig rolle i bekæmpelsen af ventelisterne, som de offentlige sygehuse i deres monopoldage tog for nonchelant på. Selv om man ikke kan se bort fra de økonomiske incitament, må man konstatere, at læger fremviste en betydeligt større produktivitet, hvis de ikke hæmmedes af stramme bureaukratiske bånd.
Ventelisterne er nu kommet ned, og det synes som om der nu er kommet bedre styr på sammenlignelige priser.
Spørgsmålet er nu,l om der bevidst er givet de private favoranle vilkår – eller om det har været et nødvendigt værktøj for at bryde det tidligere tunge offentlige system.
Oppositionen indleder allerede nu et polititisk hundeslagsmål.