Det er forstemmende, at man først tvinges til at betale en høj skat – og derefter fraskriver sig enhver rettighed over, hvad pengene bruges til. Vor personlige frihed indskrænkes – det er nu det offentlige, der har fat i den lange ende og bestemmer, hvad pengene skal bruges til.
Jacob Mchangama har skrevet en interessant artikel om dette emne i Berlingske Tidende http://www.berlingske.dk/kommentarer/du-betaler-velfaerden-med-din-frihed
Vi føler vel alle, at skatten automatisk trækkes fra vor lønkonto – og at det nærmest er som en slags tiggergang, når vi skal henvende os til myndighederne for at få del i ydelser. I en mindre skala oplever jeg denne offentlige ‘højhed’ på min krop. Det er vel nok et lille eksempel, men måske meget illustrativt. Hvis jeg anmoder om, at få flyttet et besøg af hjemmehjælpen pga bortrejse eller lignende, får jeg altid et afvisende svar. Det er imod systemet, så det kan ikke lade sig gøre. Man er som en slave af systemet og har ingen medbestemmelse selv. Hvis hjemmehjælpen blev ydet af private udbydere, ville man nok møde en mere forstående indstilling. Her har man rollen som ‘kunden, der betaler’.
Ja, hvorfor skifter man ikke, kan man spørge.