Dansk Folkeparti’s formand. Pia Kjærsgaard, retter em skarp kritik mod regeringen. specielt mod statsministeren og vicestatsministeren. Kort fortalt opfordrer hun de to partier til at finde et fæller fodslag og markere sig positivt i offentligheden fremover. Valgdatoem nærmer sig med hast.
Det er ikke nyt, at Pia kommer med slige opsange – specielt i sommerperioden. Hun føler – vel med rette – at DF gennem ni år har været en vigtig forudsætning for regeringens overlevelse. Ikke mindst – her på det sidste – i forbindelse med Genopretningspakken, som har givet drøje hug til DF i meningsmålingerne. Hun ser naturligvis positivt på en videreførsel af det samarbejde i fremtiden, hvor partiet stadig kan have en suveræn magt som støtteparti. Hun kan naturligvis befrygte, at også et parti, som Liberal Alliance, bliver et støtteparti for en VK-regering. I så tilfælde svækkes DF.s magtpositiom. Endelig må Pia gøre sine tanker klare, om hvordan partiet skal reagere, dersom S-SF kommer til magten efter næste folketinsvalg. DF plejer – med Pia selv og hendes begavede løjtnanter – at være godt’klædt på’ til de politiske udfordringer.