Efterhånden, som man kommer op i årene, får man lejlighed til a konstatere og vurdere forskelligheder i de enkelte tidsafsnit. I særlig grad er der sket store ændringer inden for det sanglige område. I min barndom og tidligste ungdom var skolen fyldt med sanglige tiltag. Salmer indtog naturligvis en stor plads – og de skulle endogså læres udenad og analyseres. Men derudover fik man stiftet bekendtskab med en stor mængde sange – ikke mindst med national tilknytning, men også sange, der støttede det nordiske sammenhold.
Ikke mindst under Besættelsen dukkede der en række nye fædrelandssange frem – dels som en sangligt demonstration overfor besættelsesmagten, og dels som en markering af det nationale sammenhold.
Faget ’sang’ understøttedes på flere fronter på skoleskemaet. Man lærte om sangenes digteriske opbygning – med jamber. trokæer og versemål.
Jeg fornemmer ikke, at nationale sange fylder meget på skoleskemaerne i vor nuværende tid. Men sangglæden finder nok ud af andre veje – for den ligger nok latent i os.