I yngre dage drøftede jeg ofte med kolleger, hvorledes menneskelige handlinger kan forklares ud fra fysikkens love. For eksempel, når mennesker opførte sig i trængsel.
Måske kan man også på andre områder drage lignende sammenligninger mellem menneskelige handlinger og fysikken.
For tiden er der diskussion om opførelse af en stormoské i København. Det grundlæggende synspunkt for danskerne er, at det nærmest vil være en menneskeret for de herboende muslimer, at de kan få deres egen helligdom. Det er en naturlig indstilling for os – ud fra vor nationale og demokratiske opfattelse. De fremmede skal naturligvis have lov til dyrke deres religion og modtage deres mission fra hjemlandene.
Omvendt kan det ses som et religiøst og kulturelt fremstød fra en verdensdel, der på ingen måde tillader, at der missioneres eller øves påvirkning den modsatte vej.
Sammenlignet med fysikken kan det opfattes som en envejsdiffusion – en slags osmose – der tillader en kulturel vandring at bevæge sig – men kun i én retning.