Det britiske valg skabte ikke et endegyldigt svar på regeringsdannelsen. Nok blev de konservative sejrherrer belønnet i den forstand, at de fik flest stemmer – men det var ikke nok til at danne en ren konservativ regering, da det ikke – skønt nær – udgør halvdelen af stemmerne. Det vil kræve et bindende samarbejde med et andet midterparti for at mønstre den majoritet, som en regering kan baseres på.
Når man forestiller sig sådanne parlametariske vanskeligheder, kan man måske nok få slige associationer i forbindelse med den hjemlige politik. Lige nu er der drøftelser i oppositionen, om hvorvidt der skal samarbejdes med Dansk Folkeparti efter et vundet valg. Paradoksalt nok ville en regering baseret på et flertal, der inkluderer DF være sikker på at erobre regeringsmagten med stort flertal. En kombination, som man måske ikke hidtil har haft fantasi til at forestille sig. Men mon ikke strategetiske regnestykker af den art indgår i patiernes indre strategi?