Det er rystende begivenheder, der udspiller sig i vort forsvarssystem. De har på det nærmeste kastet landet ud i militære aktiviteter på de indre linier. Er forsvaret endelig ved at vågne op – og spænde bælte? Er man blevet træt af at ‘sænke slagskibe’ og har fundet på andet tidsfordriv? Hvad er det dog, der udvikler sig?
En jægersoldat bad om tilladelse til at skrive en bog om sine oplevelser. Det blev aldrig besvaret Først netop, da bogen skulle udgives, søgte Forsvaret at stoppe den. Så offentliggjorde Politiken hele bogen i avisen, før retten havde talt. Derefter ‘oversatte’ militæret selv bogen vha. Google, og sendte resultatet til BT.
Dette indviklede handlingsforløb, der ligner drengestreger på højt plan, vidner i alle led om inkompetance i et organ, der netop i vor tid er så vigtigt. Det er dem, der har ansvaret for vore unge soldater, der er i krigszonen på de ydre linier i Afghanistan. Disse soldater har et andet liv, end de medallieprydede officerer, der leger ‘Karl Smart’ med hinanden på de bonede gulve.
Tilliden til forsvaret kan formentlig kun løses ved en ‘udrensning’.
Jægersoldat-.bogens undertitel er meget betegnende ‘i kamp med eliten’.