Jeg blev grebet af en forbistret energibølge i morges. Aldrig så snart kom jeg ud af fjerene, før jeg stormede ud og fejede blade op – både til gården og til gaden. Ikke nok med det. Vinduerne blev pudset. Det mærkedes næsten, som jeg anglede efter endnu flere opgaver. Mon det er et sygdomstegn? Brokken brokkede sig ikke en gang – mærkværdigt – ikke?

For at fylde beskæftigelsens bæger til randen, så har nu jeg lige skrevet en mail til Lotte i USA, så også hun kan se, at der er liv og håb. Hun skal jo også holdes a’jour med vor færden her til lands.