I dag var Herdis og jeg på julegaveindkøbstur i den jyske hovedstad – der var festligt udsmykket i den anledning. Hovedmålet blev Salling, som viste sig at have gode tilbud en masse. Der blev købt ind – men af hensyn til opgavens karakter og gavemodtagerne blev det gjort diskret med lukkede øjne og mørkelagte hukommelser (hvilket sidste ikke var uoverkommelig svært!). Det betragtelige udvalg krævede sin tid – og adskillige afprøvninger.
Afslutningsvis hørte vi udtog af ‘The Misérables’ med Stig Rossen udendørs på Store Torv.