Det har rusket godt i takkelagen på fregatten ‘Jylland’ i nat. Den er dog efterhånden blevet vant til ‘stormvejr’, fordi Ebeltoftborgerne er oprørte og utilfredse, da der omkring skibet er påbegyndt et byggeri, der næsten fuldstændig vil skjule seværdigheden. Harmfulde læserbreve har fyldt lokalpressens spalter.
Vi har bestilt færgebiletter til Herdis, som kommer til Allerød for at yde mig kærlig omsorg i forbindelse med operationen. Udrejse den 17.12 – og hjemrejse den 22.12. Herved vil hendes jævndøgnsfødselsdag blive holdt i Allerød.
I aften skal vi til middag hos Siune’s. Det bliver – som det plejer – overordentlig hyggeligt.