Jeg var kun var 6-7 år, da jeg begyndte at fraternisere med det nordjyske tungemål. Det var under mine ferieophold i Øster Han Herred. Det sprog, der i begyndelsen var ganske uforståeligt for en københavnerdreng, sad efter 7 uger så fast, at purken vendte hjem som to-sproget.
Nu er jeg ude for den tilsvarende situation. Under mit besøg hos Herdis har det været et gennemgående tema at gennemtrawle den tidligere omtalte ‘Mæ å Moses’ ved gensidig højtlæsning på originalsproget. Herdis har jo rod i det ægte vendsysselske og er en sand mester i målet – og jeg har stadig tilstrækkelige sprogrester siddende i øret, så også jeg kan slå tonen an.
Nu er jeg kommet hjem til Nordsjælland og må nu kæmpe for at akklimatisere min sprogtone til det, der er normen her. Man begynder at forstå vanskelighederne ved at være to-sproget.