I dag var jeg gæst i den optopædiske terapi i Hillerød. Der har jeg fået en klemme på fingeren – heldigvis ikke den skinne, som var adviseret. Klemmen virker nærmest efter tojklemme-princippet. Forbindingen er fjernet, og der er nu kun et plaster på såret, som er et meget fint broderiarbejde. Hver dag skal jeg have hånden i vandbad, og plasteret skal skiftes ved samme lejlighed. Ydermere skal jeg gennemgå et håndtræningsprogram adskillige gange daglig. Ergoterapeuten, Christina, vil se mig om en uge. Jeg er på alle måder selvhjulpen nu. Efter at have givet mig formidabel hjælp og støtte i min kvide drager Herdis nu hjem. Tak til hende.Hun har husket, hvor jeg har glemt – og spurgt, hvor jeg har tiet.