Min bror, Jørgen, har gennem hele sit liv knyttet tæt venskabskontakt med en jævnaldrende dreng, Poul, fra samme opgang i den karré i Struenseegade, hvor de voksede op. Deres liv udviklede sig i et stadig tæt venskab hele livet igennem – kulminerende med giftemål til et venindepar. Det fortæller, om en trofasthed til hinanden og til barndommens miljø. Nu er det to pæne, ældre, enlige herrer, der kan mødes på den enes 80-års fødselsdag.
Min yngste bror, Bent, der har fulgt forløbet et langt stykke af vejen, deltog også i festen – naturlig vis også med ledsager – og han har sikkert også øst ud af sin pose med moralske guldkorn med sine belærende talegaver. Til lykke til Poul – og til den livsvarige trofasthed.