Som et led i ‘De Fire’-arrangementerne besøgte vi med Torben som initiativtager det internationalt kendte boligkvarter Egebjerg. Her har man med en overordnet målsætning skabt en sammenblanding af leje-, ejer- og andelsboliger – alle opført inden for en 10-årig tidsperiode. En veritabel kunstig landsby. Det var interessant at opleve den kreativitet, der var lagt i de meget forskelligartede huse – de meget varierede fællesfaciliteter – og de skønne naturomgivelser.
Turen gav efterfølgende under frokosten anledning til en diskussion om, hvad hver af gruppemedlemmerne havde tænkt sig at satse på, når de nuværende boligforhold blev for belastnende.