Spring til indhold

Oprydning

Ting har det med at hobe sig op. Hos mig vokser bunken af ting – en enorm trang til at gemme og bevare fortiden gennem effekter af enhver art er udtalt. De gamle floppy-disc’s fra Norden tiden, Monnas tyske videoer, julekorrespondance fra flere decennier – ja, man kunne blive ved. Mit lille redskabsskur bugner af alle mulige ting og sager, som synes uundværlige – og som man måske får brug for en skønne dag. Men nu skal det være slut. Nu vil jeg have hovedet oven vande. Første læs – inklusive floppydisc’ene – er bragt til Containerpladsen. Men der er stof til megen genbrugsenergi endnu, før man kan se begyndelsen til enden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *