I dag havde Herdis besøg af sine gamle seminariekammerater fra Haslev Seminarium. Ufatteligt at disse 5 piger har holdt sammen i ca. 50 år. Hvert år samles de med deres mænd i ét af hjemmene, Ringkøbing, Auning, Lem, Mogenstrup og Ebeltoft. Det er en god oplevelse – også for mig – at møde disse familier, som udstråler en så koncentreret aktivitet, at det største problem faktisk er at få dem samlet. Der er humør og god snak pigesnak den udslagne dag, når seminariepigerne kommer sammen. Og mændene har heller ikke vanskeligheder med at finde diskussionsemner.
I Herdis ungdom var det næsten en selvfølge, at gårdmandspiger blev foruddestineret til en tilværelse som gårdmandskoner. Derfor sigtede uddannelsen på husgerning, syning og orgel- og klaverspil.
Herdis valgte dog – i modsætning til sine søstre – at bryde dette mønster og kastede sig sig ud i uddannelsen til lærergerningen i Haslev på Sjælland. Det er et valg, hun aldrig har fortrudt. Det har givet hende meget store kontaktflader livet igennem.