Vejret var fint til en længere cykletur for sindets lutring og kroppens motion. For mit vedkommende den første rigtige tur i længere tid.
Da vi kom til slusen ved Øer Maritime i det fine sommervejr, dukkede samtidig et 10 mands harmonikaorkester fra Ebeltoft Harmonika Club op. De gav nogle numre i bedste Nyhavns stil på kajen ved slusekanalen.
Et herligt intermezzo – men ak, igen blev vi på hjemturen overrasket af en byge, så vi igen blev våde til det inderste.
Om aftenen var der bal på Øer Maritime. Vi tog naturligvis derud og fiken svingom.