Det gælder nu om igen at få opøvet cykelkunsten. Det er mange ting at lære. Se bagud – række hånden ud – stå af og på. Men det klares. Foreløbig er det blevet til tre solide ture i dag, så det må jo hjælpe. Jeg forsømmer helt stavene, så nu må jeg have dem fat på en lille aftenstur. Stokken fører en henglemt tilværelse. Rollatoren blev afhentet i går, så nu er jeg afhængig af egne ben, og det er i grunden slet ikke så galt. Jeg stiler med mere og mere sikre skridt mod normaltilværelsen.