Vi oplever i disse dage billedet af en verden med kun én fjende, klimaet. Det tvinger venner og hidtidige fjender sammen i en fælles front mod denne fælles fjende. Hvadenten man tror, at kloden reddes ved nedsættelse af CO2 indholdet i atmosfæren, eller ej, så er det en opgave, som den ganske verden har samlet sig i enighed om.
Det må siges at være en positiv udvikling i menneskehedens historie. Mennesket synes at tage selve klodens udvikling i egen hånd – som om man frakender både Vorherres og solens medindflydelse på dagens vejr. Mon ikke man kan frygte, hvad der kan ske, dersom kloden ikke makker ret. Nu bygges der nærmest et ‘Babelstårn’ op, og der tales tilsyneladende ‘samme klima-sprog’.
Der er desværre tegn på, at det kniber med at tale helt ‘samme sprog’. Der viser sig store vanskeligheder med at blive enige, så klimatopmødet ser ud til at ende som en fiasko. Fx. er Kina imod kontrol af deres indsats – hvorimod USA kræver en sådan kontrol som betingelse for deres betragtelige bidrag..
Positivt er det dog, at det er lykkedes at samle den ganske verdens statsledere til drøftelse af disse klima-mål, omend det hidtil har været skralt med at nå til enighed.
I øjeblikket ser det ikke ud til, at alverdens statsledere – med Obama i spidsen – har kunnet samles om en bindende aftale.