Jeg har nu færdiglæst Johannes Møllehave og Benny Andersen’s bog ‘Det skal mærkes at vi lever ‘. Jeg fik den , da jeg i januar lå på Esbønderup Sygehus.
Det er den nok den længste tid, jeg har anvendt på en bog. Det er de to populære personers dialog – også omkring deres privatliv – man udsættes for. Selvfølgelig er der enkelte guldkorn at hente, men i det store og hele forekommer det som en indforstået snakken uden egentlig mål.
Sammenholdt må jeg indrømme, at jeg kun har haft begrænset udbytte af den langstrakte læsetid. Interessant er det dog at stifte bekendskab med mange af Benny Andersens digte, som er gengivet i bogen.