Nordens historie

Norden | Historie | Billeder | Skrift | OBS | Lyd | Temaer

Udgivet af Henning Kok

Beliggenhed og tidslinje

Norden fabrikken i Mølholm blev opført omkring år 1900 på arealer, der oprindeligt tilhørte gården Johannesminde (tidligere Bruunsminde), som af mange vil være kendt som den røde gård på Johannesmindevej 44, tæt ved kridtgraven. Gården er efterfølgende revet ned for at give plads til to parcelhuse.

Tidligere lå der flere teglværker i området, og fabrikken blev opført hvor Johannesmindes eget teglværk havde ligget.

I 1903 blev yderligere den mindre gård Haraldinesminde (beliggende for enden af den nuværende Druevej) købt og nedlagt for også at at udnytte denne grund til kridtgrav.

De samlede arealer på 30 tønder land gav både adgang til de rigelige forekomster af kridt i skrænten op imod det nuværende Solbyen, ler i de lave fjordenge, og en optimal transportmulighed i form af havn til sejlrenden syd om Egholm i Limfjorden.

Norden kom snart i strid med teglværket “Mølholm” (beliggende sydvest for det nuværende rensningsanlæg) om de tilgængelige lerarealer, og det endte med at Norden i 1910 købte “Mølholm” til nedlægning for at sikre sig adgangen til ler.

I Nordens kridtgrav blev kridtet i starten blev brudt med håndkraft og transporteret til cementfabrikken med en tovbane, men senere blev udgravningen i ca. 10 meters dybde (dvs. under grundsvandsspejlet) foretaget af en gravemaskine, og kridtet blev transporteret til fabrikken med en tipvognsbane bag parcellerne på Johannesmindevej.

Nordens hovedkontor har ligget på forskellige adresser – Jomfru Anegade (fra 1899), Ved Stranden (fra 1905) og fra 1923 i Kongensgade 12 (i dag hedder adressen Toldbod Plads 2 og huser en bistro).

I 1930 samledes ledelse og  administration i den velkendte røde kontorbygning fra 1912 på Mølholmsvej 2.

Her følger nogle uddrag fra Nordens næsten 100 år lange og omskiftelige historie.
Se også siden Norden i skrift for uddybende historisk dokumentation.

1898 – Stiftelse af Aktieselskabet Portland-Cementfrabriken »Norden«.
Produktionen af cement i roterovne startede i 1900, da fabrikken – efter en del vanskeligheder – var blevet færdigopført.

Den første direktør for Norden var Fr. Berggren, som allerede i 1902 – efter den meget problematiske start for fabrikken – blev afløst af K. Christensen, som var direktør frem til sin pludselige død i 1930.
Som driftsbestyrer ansattes i 1902 ingeniør Harald Steenstrup.

Fabriksanlægget blev udbygget væsentligt efter en storbrand i 1908, hvor bla. cementpakhuset af træ gik til og blev erstattet af en ny og større bygning af cement.

Fra 1930 til 1939 var Axel V. Jensen direktør for fabrikken.

1934 – Portland-Cementfrabriken »Norden« sammensluttes med og overtages af Aalborg Portland-Cementfabrik – hvor Axel V. Jensen nu er direktør – så Norden ophører som selvstændigt selskab. Dette er begyndelsen på enden for cementproduktionen.

1938 – Ingeniør H. O. E. Holmquist fra FLS påbegynder forsøg med fremstilling af råjern i den mindste af Nordens oprindelige 3 roterovne til cement (Basset-processen), forsøgene udvides efter udbruddet af 2. verdenskrig.

1941 – Cement-Jern Konsortiet oprettes som afdeling af F.L.Smidth gennem en 50/50 sammenslutning med Aalborg Portland-Cementfabrik (“Rørdal”). Ifølge aftalen skulle konsortiet gennem en forpagtningsaftale med Aalborg Portland-Cementfabrik leje og overtage vedligeholdelsen af arealer, bygninger og maskiner mod erlæggelse af en forpagtningsafgift.

Med konsortiet startes en egentlig produktion af råjern med baggrund i bla. knaphed på jern og stål under 2. verdenskrig. Råmaterialerne til CJKs jernfremstilling – myremalm, affaldsjern i form af skrot og spåner, samt kridt – kunne skaffes indenlands, så afhængigheden af jern og stål fra verdensmarkederne kunne reduceres. Slaggen (cementklinkerne) fra processen blev afsat til Rørdal’s cementproduktion.

Omkring cementproduktionens ophør på Norden blev det gamle bødkerværksted (som var blevet overflødigt, da cementen blev pakket i papirsække) i perioden 1939-1943 udlejet til firmaet Skandinavisk Aero Industri (et samarbejde mellem FLS direktør Gunnar Larsen og flyingeniørerne Kramme og Zeuthen), som havde en produktion af KZ II Sport og KZ IV ambulancefly på Norden. Af denne årsag blev bødkerværkstedet (den senere hal S) efterfølgende omtalt som “Flyveren”.

Fra 1948 til 1956 var Knud Hedegaard driftsleder på fabrikken.

Afsætningen af råjern gik fint under og lige efter 2. verdenskrig, i 1949-1950 var den årlige produktion på 50.000 tons råjern, svarende til omkring halvdelen af landets daværende forbrug.

Dette varede dog ikke ved, i 1950 blev import af råjern givet fri, og fabrikken fik nu en usikker fremtid med trusler om lukning, da konkurrencen fra omkringliggende råjernsproducerende lande var stor. Der var planer om at indstille fremstillingen af råjern, men det endte med en reduceret råjernsproduktion samtidig med produktion af cementklinker.

I årene 1958 til 1960 var der ligeledes masseafskedigelser og konkrete planer om at lukke fabrikken , men situationen blev reddet af en ny ordre til Stålvalseværket i Frederiksværk, som var den største aftager af råjernet.

I denne turbulente periode blev der iværksat mange tiltag for at rationalisere driften og finde nye indtægtskilder. Et af disse initiativer var en prøveproduktion af vejmaterialet Synopal på Norden, som dog kun varede få år indtil Synopal A/S valgte at bygge fabrik i Thisted.

Fra 1960 og frem til sin pensionering i 1971 var Poul Giersing chef for Norden.

1962 – Maskinfabrikken Norden starter som selvstændig afdeling af F.L.Smidth med teknisk chef Willy Kok og værkfører Frede Jensen som de primære initiativtagere.

Baggrunden var de tvivlsomme fremtidsudsigter for råjernsproduktionen og samtidig tilgængelighed af en betydelig, kun delvist udnyttet værkstedskapacitet til vedligeholdelse af fabrikkens gamle produktionsapparat, som kunne sælges “ud af huset”.

1972 – Produktionen af råjern stopper pga. en efterhånden umulig markedssituation, efter at Stålvalseværket havde opsagt aftalen om at aftage råjern.

Cement-Jern Konsortiet nedlægges, og Nordens gamle produktionsapparat jævnes med jorden frem til 1974.

Maskinfabrikken Norden fortsætter med Willy Kok som fabrikschef og i de tilbageværende værkstedsbygninger, som i de efterfølgende år udbygges i takt med fabrikkens vækst.

1975 – F.L.Smidth overtager hele ejerskabet til Norden.

1979 – Aage R. Uth træder tilbage som direktør for de 3 FLS maskinfabrikker – Valby, Lübeck og Norden – og Willy Kok tiltræder som ny direktør for Norden.

1989 – Maskinfabrikken Norden frasælges af F.L.Smidth til en ny ejerkreds, Jesper Skade-Rasmussen og Sparekassen Nordjylland – med baggrund i at maskinfabrikken har udviklet sig fra primært at være leverandør til F.L.Smidths ingeniørforretning til efterhånden primært at have en ekstern kundekreds.

Willy Kok ønsker i den forbindelse at fratræde som direktør for fabrikken, men fortsætter i bestyrelsen som næstformand. Ny direktør bliver Finn van Hauen.

1991 – Jesper Skade-Rasmussen bliver afløst på formandsposten af Willy Kok, men er stadig medejer.
Direktør Finn van Hauen fratræder og afløses af Nordens tidligere økonomidirektør Bent Jørgensen.

1992 – Norden går i betalingsstandsning og rekonstrueres som Maskinfabrikken Norden af 1992 A/S. Omkring 130 af 260 medarbejdere fyres.

1994 – Norden går konkurs og lukker endeligt.
De resterende 125 medarbejdere fyres.

Efterfølgende blev en del af aktiviteterne på Norden overtaget og videreført i regi af andre aalborgensiske virksomheder.

I dag huser det tidligere Norden fabriksområde Mølholmparken, De frivilliges hus og Siemens vindmøllevinger.

Sammenfattende har Norden haft 3 epoker med vidt forskellige produktioner.

• Fremstilling af  cement – ca. 40 år (1900-1940)
• Fremstilling af råjern – ca. 30 år (1941-1972)
• Maskinfabrik – ca. 30 år (1962-1994)