Spring til indhold

  • af

En ualmindelig fugtig efterårsdag, hvor dagslyset næsten ikke viser sig. Men temperaturen er dejlig og særdeles tålelig efter årstiden. Vi travede en forfriskende indkøbstur og tog vejret med godt humør. Det var som at gå med sig selv inde i en regnvejrssky. Nu er Herdis ved at starte forberedelserne til en lukullisk middag for to. Lammesteg! Uhm!!

  • af

Herdis er taget til filosofi i et par timer. Jeg er spændt på, hvilken filosof vi skal beskæftige os med i den kommende tid – jeg følger jo med på sidelinien, når jeg er i Allerød.

  • af

En lokal ven kom i aftes med tre rødspætter og to flasker hvidvin. Han er p.t. græsenkemand og spurgte,om han måtte spise med her til aften. Så vi skal på det grundlag have en formiddabel middag.

  • af

En lokal ven kom i aftes med tre rødspætter og to flasker hvidvin. Han er p.t. græsenkemand og spurgte,om han måtte spise med her til aften. Så vi skal på det grundlag have en formiddabel middag.

  • af

Ankommet til Herdis i Ebeltoft. Fik æbleflæsk og æblekage som kompensation for det lange fravær. På en måned. Vi var til foredrag om Karen Blixen’s gribende novelle, ‘Sorg-Agre’.

  • af

Vi fik ros af dirigenten for vor koncert i går. Det er ellers en sjælden vare fra den kant. Men koret er nu heller ikke perfekt – og mange detailler må gentages gang på gang. Så meget desto lykkeligere er det, når slutresultatet bliver godt. I øvrigt har det – mellem cykleturene – været ‘Store Pakkedag’. Jeg drager med færgen til Ebeltoft i morgen, tirsdag.

  • af

Jeg har været til koncert i Godthåbskirken på Frederiksberg, hvor vi sang samme program som sidste søndag. Og tænk – jeg blev afhentet – og hjembragt – af en pige. Hvor heldig kan man være? Koncerten forløb godt. Der var over 200 tilhørere til stede. Jeg må tilstå, at min brok generede mig en del under koncerten – men det gik alligevel. Nu har jeg lige sat min forlorne skildpadde til livs. Uhyggelig forloren, som min onkel Harry altid sagde.… Læs mere »

  • af

Lørdag – klokken er fire – det er i skumringens tid. Det har været en dag med hjemmeopgaver – skjortestrygning. Hvor sådanne har tilbøjelighed til at hobe sig op. 10 af slagsen – det er om at stryge, mens jernet er varmt. Og så bagning. Brune kager. Der står nu ca. 90 af slagsen og spreder juleduft over hele huset. De minder om barndomsdagene, hvor mor altid bagte til jul. Så kom røreskålene og gasovnen frem. Hun bagte hele sortimentet… Læs mere »

  • af

Så har jeg været i Frue Kirke og hørt Københavns Drengekor. Kirken var stopfyldt og programmet var norsk. En uropførelse af Knut Nystedt – der selv var til stede -samt værker af Edward Grieg. Koret er eventyrligt velsyngende – klart og præcist. Der er vel 70 drenge – i matrostøj – og 30 mænd. Det var en god oplevelse.

  • af

Jeg har tumlet en del med brænderen. På trods af gode råd vil den stadig ikke makke ret. Den stopper med at skubbe skuffen ud og forlange en tom CD. Min prima-cykel har været punkteret i en rum tid. Nu har jeg fået den lappet inde hos Pauli. Det koster faktisk blot 69.- kr. Hvis man skal gøre det selv, går der nemt en halv dag. Nu læser jeg på Kultunaut, at der en koncert i Vor Frue Kirke med… Læs mere »