Bulletin fra Willy

Hermed en opdatering om Willys tilstand pr. 27. maj.

Efter ca. en uges indlæggelse på Hillerød Hospital blev Willy den 11. maj – og til vores store lettelse – overført til Frederikssund Hospital, Neurorehabiliteringen. Dette er en specialafdeling til genoptræning af hjerneskadede, apopleksiramte patienter, og en videreførelse af det nu nedlagte Esbønderup Sygehus, hvor Willy tidligere har været indlagt og genoptrænet med stor succes.

Hvordan går det så nu med Willy?

Det korte svar på spørgsmålet er: det går fremad, men i ganske små skridt. Vi var til forløbssamtale med læge og fysioterapeut i tirsdags, hvor meldingen var at Willy absolut gør fremskridt, de vil beholde ham på Frederikssund 1-2 måneder endnu, og det mest sandsynlige udfald derefter er kommunalt plejehjem med genoptræning, når der ikke kan gøres mere fra Frederikssund. Her koncentrerer man sig om de første op til 3 måneder, hvor de væsentlige fremskridt foretages.

Willy er svært ramt med en hjerneblødning i venstre hjernehalvdel med udtrækning på omkring 3 x 3 x 6 cm (hvilket er meget!). Man betragter stadig skaden som ”frisk”, dvs. bedring kan forventes. Han lider af afasi (dvs. tab af sprog – både forståelse og udtryk) og apraksi (dvs. evnen til at planlægge/koordinere bevægelser). Talepædagogen gjorde opmærksom på at adlydelse af selv af simple instrukser (såsom “løft armen”, “kig hen mod mig”) ikke pt. falder inden for evnerne.

Vi mener dog at have sporet en fremgang i vores omgang med Willy. Han virker mere bevidst, opmærksom og afslappet, lytter opmærksomt til hvad vi fortæller – specielt om Mathias’ igangværende eksamen, og kvitterer med interesseret/engageret stemmeføring og nik. Vi forstår endvidere flere og flere sammenhængende ord i talestrømmen – dog især rutineprægede fraser som: “i lige måde”, “tak fordi du kom”, “jeg siger tak”, etc.

Succesfuldt udfald af vore besøg er dog stærkt afhængige af det valgte tidspunkt, det ideelle tidspunkt synes at være omkring 16.45, hvor han er oppe i kørestolen, frisk efter eftermiddagsluren, men endnu ikke udmattet efter aftenmåltidet kl. 17.30-18.00. Herefter er han også OK, men mere træt og “vrøvlet”.

Højre side af ansigtet hænger i forskellig grad fra næppe synligt til ret udtalt. Der er bevægelse i højre lemmer, men mest de instinktive/lette reflekser som knytte hånden, vrikke med foden, etc.

Jeg vender tilbage så snart der er nyt – senest efter den næste forløbssamtale på hospitalet om ca. 1 måned.

Hilsen
Henning

Willys blog på pause

På vegne af Willy sætter jeg hermed bloggen på pause indtil videre.

Desværre er Willy lørdag blevet ramt af en hjerneblødning i venstre side, som betyder lammelser i højre side af kroppen og talebesvær. Indtil videre er han indlag på Hillerød Hospital, og vi håber nu på snarlig bedring.

Uanset hvilken vej det går herfra, er der tale om et stort tilbageslag, og der venter Willy en sej kamp. Vi vil besøge ham og stå bag ham i tykt og tyndt, så langt mulighederne rækker.

Indtil Willy er på banen igen vil vi passe godt på hans hus og øvrige aktiviteter.

Hilsen
Henning

Fjerde maj

Dagen i dag peger tilbage på en af vor generations største oplevelser. Nemlig på den uforglemmelig forårsdag, der i 1945 blev Danmarks befrielsesdag. Skønt det nu er 67 år siden den mindeværdige dag, husker vi den glæde, eufori og løssluppenhed, der udspandt sig efter BBC’ s radiomelding om at tyskerne havde overgivet sig – bl. a. i Danmark.

Nu lever vi i en anden tid. Det forekommer helt uvirkeligt og svært at forstå, at europæiske lande kunne komme i krig med hverandre. Krige i vor tid er ikke afskaffet, men det synes udelukket, at sådanne kunne finde sted i vort lille del af verden. Meget kritik og berettigede indvendinger kan siges om EU. Om stor og kostbar administration og unødig indblanding i mange nationale interesser. Men vurderer man kernen i EU, så giver det en stor sikkerhed for, at blodige krige ikke opstår her i Europa. Erfaringen med EU har lært os, at stormagterne kan bringes i en fredelig og demokratisk dialog, fremfor militær indgriben. Det varsler om en fredelig fremtid for vore børn og børnebørn.

Uenighed og krige er ikke afskaffet, men det fælles sammenhold i EU skulle gerne garantere, at det ikke sker her.

Slægts-begrebet

Hvad er slægt. Hvad er det, der gør, at vi er meget opsatte på at kende vort ophav og hvorfra, vi kommer. Der er umådelig stor interesse for at kende sine aner, og deres påvirkning på den tilværelse, som netop nu bestrides af os. Slægtsforkning er en af de mest populære fritidsinteresser.

På den anden side er vi lige så interesserede i udviklingen af vore efterfølgere, som vi har har været medvirkende til at føre familienavn og gode egenskaber videre. Lige indtil man selv skal forlade denne jord, er man interesseret i at slægtens efterfølgere kommer videre i deres tilværelse på redelig vis.

Slægtsbegrebet er en stærk kraft igennem hele naturens verden. Den binder hele arter og individer sammen i deres individuelle mønstre.

Der må være nogle medfødte gener, der så at sige klæber os sammen med den slægtsstreng, som vi er udsprungen fra. En tilstand, som man  måske kunne betegne som ‘Næste-begrebet’. Vi føler helt andersledes omsorg og empati over for sin egen slægts-efterkommere, end over for alle andre. Ligeledes er vi også mere tilbøjelie til at tilgive og dække over de fejl og uheldigheder, som vore egne efterkommerne påfører os. I lignelsen om ‘Den fortabte søn’ beskriver det ny testamente netop en søn, som har sviret og horet, men alligevel bliver budt til højbords af en far, der var lykkelig over hans genkomst.

Vi tilgiver gerne en uheldig opførelse eller handling, der kommer fra en af vor egen ‘stamme’. Ja, sandelig er det interessandt at filosofere over de kræfter, der styrer det menneskelige gruppe-instinkt videre ad slægtens baner.

Forprøve på sommeren

Det har i dag været et usædvaligt flot vejr. Faktisk sommerligt. Folk har kastet de lune klæder af sig. og optræder med bare arme og ben – ja, jeg oplevede flere, der var iført shorts og ikke andet. Det har været en behagelig forsmag på en tilstundende sommer. Jeg har nydt det fine vejr ved flere ture i nabolaget.

1. maj

Den første maj har altid været en særlig dag – en festdag. som i århundreder i vor del af verden er blevet fejret som dagen, der betød ‘forårets komme’. Dagen er blevet markeret med folkefester og dans om majstangen. I min tidligste virksomhed som forsøgsingeniør var jeg tilfældigvis på et forretningsbesøg i Rhin-området i Tyskland netop på denne tid, og kom derved til at opleve en 1. mak på ægte tysk manér.

Jeg blev af en forretningsforbindelse tilbudt en familietur rundt i det omgivende landområde, hvor vi glædede os over indbyggernes festligheder med dans om majstængerne. Det gik festligt for sig med majstang, dans og sang. Om aftenen var der stor majfest i storbyen med festligt bal til den lyse maj-morgen. Min vært havde været så forudseende, at han havde taget et yndigt kvindeligt familiemedlem med til festlighederne, så jeg ikke behøvede at kede mig eller blive bænkevarmer. Jeg husker, at vi dansede kinddans til tonerne af  ‘ I love Paris in the summer’. Bagefter blev jeg indbudt til overnatning i min værts hjem.

1. maj er også ‘Valborgs dag’ – en tidligere katolsk helligdag. Navnet ‘Valborg’ kan bringe tanker hen til Monna, der bar dette navn, inden hun gik over til at benytte sit mellemnavn ‘Monna’ efter at vi begyndte at komme sammen.

I vor tid – fra slutningen af 1800’tallet – er 1. maj annekteret af den internationale fagbevægelse og socialdemokraterne, som en kampdag. Der har i hele min første levetid været holdt 1. majfester i Fælledparken i København. Jeg husker den gamle statsminister, Th. Stauning, som med sin grødede stemme og filtreret gennem sit store skæg opfordrede arbejderklassen til sammenhold. Det var vise og fængende ord, der blev bragt ud til de tusindtallige tilhørere gennem de primitive kulkornsmikrofoner og skrattende højtalere.

I nutiden er det politiske indhold i den partiernes majfest vel nok ikke så ambitiøst, som forhen. Arbejderbevægelsen er på retur. Arbejdere har fået en stor del af de goder, som de tidligere måtte kæmpe hårdt for. Arbejderen har fået ejerbolig, bil og andet. Det er en anden status, der kendetegnede en ‘arbejder’ i vor tid. Tidligere blev 1. maj-tørsten slukket med en cooperativ ‘Stjerne’-bajer fra bryggeriet Stjernen. Nu om dage bliver tørsten overrislet med en kapalistisk ‘Carlsberg’.

Det er næppe overvælmende mange árbejdere’ fra fx. Rødovre og Hvidovre, der forlader fridagens soskinsvejr og havearbejde for at høre Helle Thorning-Smidth´s selvpomoverende tale i Fællesparken.

Politik eller ej. Vi han heldigvis glæde over forårets komme – og til endnu en herlig sommer i Danmark