Indvandrer-kvinder giver mænd baghjul

Gennem de seneste år er der sket en markant ændring af unge indvandrerpigers position her i landet. Disse kvinder besætter sig på de højeste pladser på uddannelsesanstalterne. Med flid, målbevisthed og motivation er det lykkedes for  indvandrepiger at matche de mandlige indvandrere og endda danske mænd. Det gælder også allerede i bl. a. folkeskoler og gymnasier.

Med disse kvinder er der udløst en hidtil overset ressource i vort samfund. Den stramme integrationspolitik med aldersbegrænsning for ægteskab har virket positivt i forbindelse med tvangsægteskaber mellem fætre og kusiner fra tidligere hjemlande. Dette forhold har tidligere ført til en stadig fastholden af kvinder i en mands-dominrende stilling. Hjemlandets kultur er baseret på, at kvinden er den undeordnede part i et ægteskab, omend kvinden er højere uddannet.

Selv på gymnasier ser man, at de kvindelige studerende sigter mod de dygtiske pladser i klasserne og formentlig styrer mod en frugtbar, videre fremtid.

Det er virkelig en positiv udvikling. som kan give håb om, at indvandring på længere sigt kan blive en berigelse for vort samfund.

I går var der fest på Christiansborg for de personer, der i 2012 har fået dansk statsborgerskab.

Forbud mod prostitution

Til lykke til Vendel, Herdis storebroder, der i dag passerer milepælen med påskriften ’80 år’. Vi er flere og flere. der mødes i denne aldersgruppe. Desvørre er det ikke alle forundt at komme så langt. Dagens fødselar har livet igennem felret dagen sammen med forårets komme. Det var dagen, hvor hans vendsysseke mor gav han lov til at stikke i de stakkede bovser.

Enhedslisten vil nu forbyde købesex. Både at købe og sælge sådanne ydelser. Dermed risikerer endnu flere arbejdspladser at forsvinde til udlandet. Det er endda kvindens tidligste erhverv, der har overlevet ethvert angreb førhen. Der er ingen ende på de trusler, heksebrændinger og udsigter til evig skærsild, der er stillet prostituerede i udsigt gennem seklerne. Faget har dog overlevet ethvert attak – endnu da. Det er som om. at det drives af en naturkraft, som er nedlagt fra selve naturens hånd.

Det genkalder en sandfærdig historie fra min tid i den store cement-koncern. Kristian P. var  en dynamisk leder af filterafdelingen og ofte udsendt på længerevarende udenlandske opgaver. Rejsebogholderiet undrede sig over, at der altid på hans månedlige rejseregnskaber figurerede en post med teksten “M. E. V. I. A. T.”. Først efter lang tids nysgerrig uvished afsløredes det, at det betød “man er vel ikke af træ”. Samme Kristian P. havde i forvejen en børneflok på 12 hjemme i Danmark, så man må rettelig sige, at han fordelte sin pligt til alles gavn.

Jernpulver

Somme tide kommer fortidens hændelser tilbage i form af drømme ved nattetide. Det kan være tilbageblik fra længst glemte begivenheder. som man ikke skænker en tanke til daglig i vågen tilstand..

Således drømte jeg i nat uforvarende om en speciel, spændende begivenhed i mit liv. Det var om den tid, hvor jeg som ung forsøgsingeniør havde påtaget mig en rolle til at genopfinde en metode til at fremstille pulveriseret råjern. Norden-fabrikken, der på det tidspunkt var i alvorlig økonomisk krise søgte mod nye produkter på basis af råjernsproduktionen. Det kunne i dette tilfælde være jern i pulveriseret tilstand til pulverteknologiske formål eller til svejsepulver.   Ud fra beskrivelse i artikler og patenter havde jeg helt frie hænder tol at gå i gang med at udvikle en sådan proces.

Forsøgsanløgget blev et 4 m. højt stillads, foroven forsynet med en tragt med et passende udløbshul. så der kunne dannes en flydende, ret tynd jernstråle. Derunder skulle denne flydende stråle passere en speciel designet ringdyse, hvorfa jernstrålen blev bombarderet med trykluft. Underst i opstillingen samledes det forstøvede produkt i et vandbad.

Det første forsøg med denne forsøgsproces blev et tilløbsstykke på hele Norden-fabrikken. Som ved opsendelse af rumraketter var alt kontrolleret til sidste detaille. En tons råjen ved 1400 grader var klargjort i en støbeske og  den blev med kranen løftet op til den omtalte tragt. Her skulle en medarbejder hælde indholdet ned i tragtbeholderen. På en og samme tid startede ihældning af det fydende jern, samtidig med ar der blev sat fuldt trykluftstyrke på forstøverdysen.

Øjeblikkelig så det ud, som antændelsen af en kømpemæssig stjernekaster,  samtidig med, at den store støbehal fyldtes totalt med kulsort støv fra processen. Forsøget var en ganske spetaktulær oplevelse og forløb ganske positivt. Efter opsamlig og udglødning konstatedes det, at dette første forsøg var lykkedes med succes.

Det blev for mig en ilddåb ind i den metallurgiske verden. Intet under, at man ken genopleve den spændende oplevelse i drømme. I min nuværende tilstand forstår jeg overhovedet ikke, at jeg i det hele taget turde det den gang. Helt ufarligt var det jo ikke. Jeg var særdeles lykkelig for, at min medarbejde, der havde været helt borte i røg og damp, trådte ud i friheden og rystede støvet af sig, som om intet var hændt. Han hed Christuan Nielsen. med øgenavnet ‘den pæne Christian’.

Lanciers på gymnasiet

I dag er der det årlige bal med Lanciers på gymnasiet. Eleverne fra 3. g møder op med smoking, og pigerne er formentlig i deres festligste skrud. Det bliver en festlig oplevelse – både at se og høre om. Man skal nok ikke undervudere den positive effekt, som netop en sådan Lanciers aften har. Mon ikke den på sin vis forbereder eleverne til en fremtidig færden på ‘bonede gulve’.

Mathias møder op i smoking med en langstilket rød rose til sin dansepartner.

De unge dansepar er heldigvis foreviget uden for gymnasiet inden de slap ind til festen.

Festsange

At forfatte lejligheds-sange til enhver festlig anledning er blevet en blevet en væsentlig del af min tilværelse. Det må jeg konstaterer her i den sidste fase af mine pensionist-år. Når jeg skuer tilbage over de mange, tilbagelagte leveår, kan jeg se, at denne forfattervirksomhed har præget mig trofast gennem alle årene.

Det er vel nok ikke noget, jeg har fået med som dåbsgave. Der blev vel ikke sunget ved min indtræden i livet – og dog. Min far havde en indbygget tradition for, at der skulle en sang til ved festlige, familiære sammenkomster. Det gennemførte han i alle de år, hvor jeg var hjemmeboende. Hans altid optimistiske strofer gik næsten altid på melodien til den velkendte forårssang “Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn”-De mange tra-la-laer heri forstærkede hans sange både i effekt og længde.

Min første sang blev skrevet til et skolebal i 1943. Emnet var skolens lærere. I en korter periode var jeg medlem af det kommunistiske ungdomsparti, DKU, og det gav sig også udslag i en festsang, skrevet med ‘hjertet’. Senere hen skrev man nok mere med ‘hjernen’.

Således er det gået livet igennem. Udover sange til festdage i familieregi, har jeg besmykket firmafester, skovture og kollega-jubilæer osv. med mine oplæg til sanglige glæder. Ikke mindst i forbindelse med de sangglade korister i de mange kor, jeg har deltaget i gennem årene. var en sang altid velkommen til enhver festlig anledning.

Min kone, Monna, var altid en god inspirator i foretagendet. Mit venskab med Herdis førte et nyt og næsten bundløst festsang-behov ind på banen. Hun medbragte en stor familie med masser af konfirmationer og fødselsdage, så der har været nok at tage fat på.

Med min rollator-kørsel er digtning blevet til en del af terapien. Jeg traver så at sige min skæve gang i sanvær med jamber og trokæer. Mon jeg skal plages med denne digteriske last til mine dages ende? Hvem ved? For nærværense er der kun en konfirmationssang og et par andre på skrivebordet,

Drukne-regn

I dag har der sandelig været regnvejr. Helt fra morgenstunden har det virkelig øset ned i virkelig store møngder- Det låser jo sådan en, som mig, i en tilbagetrukket inde-tilværelse. Det må komme hjemmelivet og dets opgaver til gode.

Dog ved godt 15-tiden skiltes skyerne og overlod himmelen til en varm og hengemt sol, der smilede nok så fornøjet, så det nærmest kunne se ud til, at arrangere den overståede vandpantomine, som en forårs-joke. Derved fik jeg alligevel en god gåtur ud af dagen. Hvor frisk er ikke naturen efter sådan en gang storvask.

Endnu en acceptabel forårsdag.

Nu meddeler TDC at de har overtaget FastTV, så det er endnu et led i den kæde af selskaber, vi har været igennem, siden vor Grunejerforening afsluttede perioden med lokal nedtagning af programmer via vor lokale TV-mast. Den anvendes nu af flere mobil-telefon selskaber. Det giver en ikke helt ubetydelig indtægt til Grundejerforeningem. Vi har været kunder hos Dong, Smile, Wauv, FatTV og nu TDC. Hvert skift har budt på uforudsete vanskeligheder for bl. a. telefonforbindelsen.

Vejret har igen i dag vist sig fra den humane side, og jeg går over yil familien på Drejøvej i aften på min egen rollator-befordring. Vi havde en hyggelig middag sammen.

Det er en glæde at se, at skolebørn allerede fra de laveste klasser sendes ud på løbeture om formiddagen. De kommer i små grupper på stierne, og jeg får let en lille sludder med dem. De spørge interesseret til mit navn og alder og jeg  får så de samme plysninger om dem.

Jeg har modtaget melding om, at de sendte dagbøger om Eriksholm-gartneren er fremkommet i god behold. Herefter påregner jeg, at de fremover får en fornuftig tilværelse til glæde for andre interesserede.

Super-dag

I dag har det været en første klasses dag med sol og stille vejr. Netop en i alle henseender øske-dag. I en mail rapporterer min ven, Gerner, om sine kampe mod diverse sygdomme og sin forårs-indsats på havefronten. I løbet af det sidste års tid har han har gjort en kæmpeindsats for at blive kyndig inden for pc-verdenen. Det er lykkedes med en prisværdig bravour. Hans veninde lider en del efter en overstået hofteoperation. Der er som altid tryk på i Holte – hos den 86 årige Gerner.

Også i Glostrup spores der glæde over, at det er lykkedes at bilægge uoverensstemmelse med skattemyndighederne. Nye skatteregler er som uoverstigelige bjergkæder for folk i den voksne alder.

Kvinderegime

Gennem det meste af vor historie har det været manden, der har været den styrende kraft. såvel i familien, som i samfundet som helhed. Det har været en af grundpillerne, som vi har bygget vor kultur op på. Det mandsdominerende familie- og samfundssystem stammer jo mærkelig nok fra nomader i mellemøsten, hvor det traditionelle kvindesynspunkt stadig er det samme tusindårige og uforandrede.

Herhjemme skete ‘kvnidernes frigørelse’ faktisk fra 1915, hvor danske kvinder for første gang fik stemmeret. Siden den tid er flere og flere samfundsopgaver gået over på kvindehænder. Det har udløst en stor potentiel reserve i vort samfund. Ikke mindst pga lettelse i husholdningsarbejdet er der blevet plads på de tidligere af mænd dominerede områder.

Overordnet set lægges der stadig et pres på de mandlige del af befolkningen, som trænges stadig længere tilbage på scenen. Man må forudse, at der på et tidspunkt vil opstå en modpart til Kvindebevægelsen for at give et modspil.

Mon vor del af verden vil bevæge sig imod en styreform, som kan kaldes Matriarkat. Jeg kender ikke nuværende steder på kloden, hvor kvinder har en så betydelig indflydelse på Samfundsmagten, at det kan kaldes et matriarkat.

Arbejdsmanden

Begrebet ‘arbejdsmand’ dækker over en person, der ikke har en kompetance- givende uddannel. Han er ufaglært og udfører i særlig grad manuelt arbejde. Med vore tiders automation og uddannelseskrav er det ikke overraskende, at området for ufaglærte skrumper ind. Der kan næsten ikke peges på områder, hvortil der ikke er knyttet speciel uddannelse. Forgængeren for arbejdsmanden var vel nok ‘daglejeren’ der kun kunne tilbyde sin hånds arbejde.

Arbejdsmanden udviklede sig gennem tiden til at blive ‘specialarbejder’. Det var et stort løft i stillingsbegrebet. Betyderige arbejdsprocesser kunne bestrides af ufaglærte, der med egnede evner og kortvarig træning kunne klare vigtige processer i produktioner. For den kvikkeste del af de ufaglærte fremkom der nye udviklingsmuligheder. Som en ufaglært en gang udtalte: “vi arbejdsmænd har faktisk brede muligheder, for vi skal være klart til det hele!”.

Ikke desto mindre formindskes behovet for ufaglærte. Danmark bevæger sig i en retning mod højere og højere uddannelse. Presset på universiteterne vokser eksplosivt og skaber faktisk en overproduktion af højt uddannede, som samfundet har vanskeligt ved at opsluge. Der kan være risiko for at mange højtuddannede ikke får deres drømmejob – og må ernære sig med andet arbejde, der ligger nærmere det område, som hidtil har været forbeholdt arbejdsmanden.