Gør din pligt og kræv din ret

Det er vel et ubestrideligt faktum, at vand løber nedad, indtil det møder sit egentlige hjemsted i havet. I tilsvarene grad kan man hævde, at også andre tiltag og tillærte retningslinier i vort samfund vil ‘forsvinde i havet’, dersom der ikke er kræfter i vort samfundssystem, der holder dem på plads.

Verden med dens indbyggere kan ikke umiddelbart hævdes at bestå af lutter, hjertensgode individer, der af sig selv – og uegennyttigt – deltager for at tilgodese samfundets behov – uden bagtanke om selv at få en ekstra godbid af kagen.

Derfor må samfundet etablere et modspil i form af love og regler, der håndhæves af politi og domstole. Effektiviteten af disse tiltag kan vel illustrere den indhegning, som den lovlydige befolkning i tryghed kan leve og agere inden for.

Love og regler fylder enormt i et moderne retssamfund, Jo mere kompliceret reglerne er, åbner de for stedse nye brudflader og fortolkninger

Mon der hersker nogen tvivl om, at disse love og regler i sidste ende gor landet til en retstat, som det er værd at bo i. Tidligere sagde man, at man skulle gøre sin pligt og dernæst kræve sin ret. De sidste mange år siden 1980’erne har nærmest byttet om på de to ideal-mål. De unge generationer har haft held til at sætte ‘kræve ret’ i højsædet og det andet udsagn “gøre sin pligt” på bagsædet.

Tro og religion

Tro og religion er krumtappe i tilværelsen, som altid har samlet befolkningsgrupper, og samtidig har splittet befolkningsgrupper. Det ser tilsyneladende ud til, at netop dette emne har været indvævet i menneskehedens historie fra allerførste færd.

I lighed med andre levende væsener – det være sig dyr eller planter – har det været livsbetingelsen at overleve som individ og på et højere plan overleve, som gruppe. Naturen har i et indbygget system sørget for, at arterne ikke udviklede sig ud over en vis mængde ved at sørge for en regulering i form af fjender eller sygdom.

Mennesket har i udstrakt grad elimineret sine fjender, der skulle regulere netop væksten i menneskearten. Fjender, som sygdom og rovdyr, er på vej til at blive udryddet. Det vil øge menneskehedens stadige vækst, som nærmest udvikler sig i et rasende tempo.

Det er kun i en begrænset del af menneskets verden, man for alvor har vekslet naturens mål om evig vækst med en kunstig regulering. Ved prævention og kvinder på arbejdsmarkedet er det lykkedes at nedsætte væksten af de lokale befolkninger. Det indebærer dog store konsekvenser over for det øvrige verdenssamfund, som stadig følger naturens grundlæggende udviklingsmønster.

Slud og regn

Havens aktiviteter er uløseligt forbundne med solen. Denne dag er – i modsætning til gårsdagen – oprundet med trist, overskygget vejr, der faktisk peger henimod regn eller sjud, der såmænd også er varslet.Naturligvis er det ikke mærkværdigt eller underligt, at fuglelivet også i høj grad understøttes af solen i lighed med os andre ‘guds børn’.

Efterhånden er regnen og sluden kommet og totalt ødelagt denne dag til udendørs oplevelser. Jeg glæder mig over de fremskridt, som Gerner gør på computeren. Det er fint på så kort tid at komme ind i denne moderne verden. Men det bliver mere og mere nødvendigt. Inden længe kræver kommune og stat, at al kommunikation skal foregå over it

Månen som bananskræl

Dagen har været ekstremt blæsende, omend vejret har været solrigt og rimelig skyfrit. Fuglene har boltret sig især i formiddagstimerne. Den sidste nye fuglekasse ser også ud til at blive omhyggeligt undersøgt i alle kanter. Måske falder den i god jord, så den kan medvirke til min forøgelse af fuglebestanden. På murkanten, der indrammer gårdhavens vestlige side sidder det lokale turtelduepar og småkæler med hinanden. Det udmønter sig hyppigt til større fysiske seksuelle tilnærmelser, som er kendetegnet for turtelduer. De har deres rede i et af de høje birketræer på den anden side af muren.

Anne tog mig med til SuperBest i formiddags for at jeg kunne forrette nogle lidt større indkøb. Den stærke blæst sled i indkøbsvognen, så den var svær at manøvrere. Der er betydelig flere handlende sådan en lørdag formiddag end de almindelige formiddage, hvor jeg sædvanligvis kommer for at handle. Men jeg fik samlet mine varer, og er nu forsynet på de fleste områder, indtil jeg ved egen rollatorkraft selv kan klare problemet. Det træner jeg til. Men tak til Anne for hendes hjællpsomhed.

Dagen er her ved slutningen af februar forlænget med tre timer og et kvarter. Netop nu lyser en en nymåne, som næsten har form som en henkastet banaskræl på en skyfri nattehimmel. Naturen varsler, at bedre tider er i snarlig vente.

Blæst og solskin

Vejret i dag har været godt for traveture. Ikke særligt solrigt, men tørt og stormfuldt. Blæsten river særdeles kraftigt i rollatoren, Man må holde godt fast – ikke mindst, når man pudser sin rindende næse. Så må man endelig huske at bremserollatoren sikkert, så man ikke efterlades alene uden at have holdepunkter af nogen art at klamre sig til Det blev dog til to gammeldags ture rundt over stisystemet og kirkegården.

Alt i alt har vi haft en dag, der umiskendeligt peger på, at foråret nu står foran og lokker med de kommende måneders mildere vejrlig. Der meldes dog om frost i nat.

Solskinsdag i virketegn

I dag er det en fredelig. solskinsmættet dag, som har givet basis for udvidelse af mit udendørs træningsområde. Det har været skønt at se områder, der har syntes så fjerne i den lange indenburede vintertid. Trods et fornemt. glinsende kobbertag har fuglene dog ikke kastet deres opmærksomhed på den nye royale fuglekasse. Den har dog kastet et nyt skær af fornemhed over min samlede bopæl.

På det polititiske marked er kommentatorer og politikere ved at endevende betalingsringen endnu en gang – men sagen virker dog allerede nu som forældet og uinteressant. Nu samler interessen sig om følgerne for aktørerne – og for, hvordan fremtidstrafikken kan afvikles.

Det er torsdag, hvor der er en overflod af debatstof i tv.

Statsministeren er draget til USA for at mødes med præsident Obama – formentlig primært om indsatsen i Afghanistan.

Betalingsring

Så er betalingsringen forkastet af regeringen. Vi venter nu på videre, spændende kapitler i regeringens oplevelsesfulde verden. Det er et stort nederlag for SF  realistisk set det eneste valgløfte, de havde tilbage. Nu må vi se, om meningsmålingerne belønner den røde blok for dens aktive indgriben.

I dag havde jeg besøg af min havemand, der heldigvis vil hjælpe mig med det udendørs arbejde i det nye år. Ved samme lejlighed fik jeg min kongelige fuglekasse sat op, så nu kan jeg lægge plads til et forøget fugleliv her på matriklen.

Fik en mail fra en efterkommeJørgens skolelærerr af Knud Larsen – lærer og sabotør fra Hellig Kors skole. Jørgen’s klasselærer.

Morgens, morgens …

Statsministerens pressemøde kom også denne tirsdag kun til at handle om én ting. Nemlig den fatale betalinggsring om hovedstaden, der nu i månedsvis har hængt som en møllesten om regeringens hals som en mare. Netop denne ring er det eneste punkt, der er tilbage af SF’s gyldne vælgerløfter. Det vil derfor være et smerteligt, politisk nederlag at miste denne synbare begrundelse for at være deltager i en regering.

Forunderligt er det vel, at et sådant spørgsmål om en betalingsring, kan få en sådan ophøjet politisk betydning. I den givne situation overskygger sagen fuldstændig partiernes virkelige og interne synspunkter. Hvad vil man egentlig dybest set med magten, hvis man kommer i regering. Hvilke politiske afsæt vil man kæmpe for. I det perspektiv synes den fatale ring at være en detallie, som må kunne få koncensus via en bred debat i det offentlige rum.

Vi fik ikke i dagens pressemøde svar på regeringens afgørelse på dette ømtålelige emne. Det kommer i morgen, bedyrede statsministere. ‘Morgens, morgens, nur nicht heute’.

Det forlyder nu, at betalingsringen droppes, og at den kollektive trafik – og SF tilgodeses med en mia.

Night and day

Forleden ved familiemiddagen kom snakken ind på den gamle film-melodi ‘Night and Day’. Her konstateredes en sjælden familiær interesse omkring denne melodi, som Cole Porter skrev i 1930-erne. en af de ældre ting, der er gået næsten uberørt gennem min slidte hukommelse trods de mange år.

Det var i sin tid en melodi, der var på alles læber. Ved baller i bl. a. i KB. hallen dansede vi til disse toner ved de jævnlige baller.

KB-hallen vakte også minder. Midt i min læretid gik jeg ind i Modstandsbevøgelsen og i forlængelse af denne tid deltog jeg i vagttjeneste i flygtninge-lejre. KB-hallen blev også benyttet til formålet. Hele det store gulv var belagt med familier, der kun havde få kvadratmeter til rådighed.

En pudsig begivenhed udspandt sig i dette tidsrum. Jeg følte, at jeg måtte orientere min arbejdsplads om, at jeg var forhindret i at komme på arbejde. Så jeg mødte op med uniform, armbind og gevær for at melde min udeblivelse. Jeg var i Modstandsbevægelsen i tre måneder. Det gjorde dog ikke noget skår i min lærlingeuddannelse, der blev klaret rettidigt med karakteren ‘særdeles veludført’ og belønnet med en regnestok med indgravering og fine ord med på vejen.

Desværre nedbrændte KB-hallen  for et halvt års tid siden. Mon den minderige hal genopføres?