Hjemme-lægebesøg

I dag havde jeg hjemmebesøg af min læge, de ville inspicere min Marevan-behandling. Det er på det sidste gået op for ham, at jeg gennem de seneste par år – så at sige – har taget sagen i egen hånd – og fået taget Marevan-kontrollerne under besøg i Ebeltoft. Resultater har dog hele tiden ligget i det rette område. Han orienterede om, at der nu findes et andet – noget dyrere – præparat, der ikke kræver efterkotrol. Det hedder Pradaxs. Vi aftaler senere – i det nye år – om jeg fremover skal gå over til dette middel.

Der er rejst en alvorlig diskussision on klienter på offentlige ydelser, der i mange tilfælde er mere gunstige, end der kan indtjenes ved arbejde. SF’s sociaordfører, Özlem Cekic, havde invitere LA- folketingsmedlemmet, Joakim B. Olsen, ud for at møde en virkelig fattig. Det viste sig dog, at den vedkommende havde en indtægt, der lå langt over, hvad hårdtarbejdende borgere i arbejde kunne indtjene. Det har startet en hård debat fra ‘skaffedyrene’, der føler sig snydt af det politiske syatem. Herved har SF på bare  to dage mistet to mærkesager. I går kunne de ikke ‘indkassere’ det højt profilerede ‘billigere med bussen’-projekt, der ikke kan iværksættes på grund af pengemangel..

Lagerfilosofi

Novembers næstsidste dag animerede også til en formiddagstur til supermarkedet, hvor jeg endnu en gang fik fyldt mine lagre op. Nu har jeg i mit temmelig ubrugte værelse opbygget et lager af langtidsholdbare fødevarer m.v., så jeg gerne skulle være i stand til at klare den værse del af vinteren.

Min svigerdatter, Anne, tilbyder sig med hjælp til indkøb.Det vil jeg naturligvis med glæde benytte mig af, når vejr med regn og sne forhindrer min egen indsats.

Det er dog betryggende, at basale madvarer befinder sig indendøre, så man ikke dør af sult i vinterens stund.

Allerede for over et halvt år siden udtalte sociologen Henrik Dahl sin skepsis over for Helle Thorning-Schmidt’s evner til at bestride statsministerembet. Han havde i en lang periode været meget nær på den kærne, som var omkring Helle. Hans udtalelser den gang mødte stærk kritik. Nu står han frem og siger: “Hvad sagde jeg!” Se her en artikel af Henrik Dahl.

Efter stormen

I går aftes og nat havde vi en kraftig storm af orkanstyrke, som hærgede mange steder i landet. Heldigvis sørgede min havemand for, at havemøbler og havebord kom i læ for uvejret, så der skeet ikke skader på min matrikel. I dag kunne han så bringe havemøblerne på ret køl igen og fjerne den mængde birkegrene, der var føget over hegnet. I dag har vejret vist sig fra den allermest venlige side med klart solskin og mild brise hele dagen. I går var det første søndag i advent og indtil nu har vi haft et skikkeligt vejr. Mon vi kan opleve en november helt uden snevejr?

In paradisum

Eva bed af kundskabens æble i Edens have. Det ved vi jo alle fra bibelens beretning om de første mennesker på jorden. Slangen optrådte som en slags forførende medhjælper. Det er en grum historie, og vi efterkommere kan nu smertelig erfare, hvad der er kommet ud af det forbudte æblebid.

Men hvad var der sket, dersom Eva ikke var blevet forlokket til det skæbnesvangre bid. Ville vi så have levet videre i den skønne Paradis-have og nydt alle andre blomster og de tilladte frugter? Ville vi så være forskånet for at arbejde i vort ansigts sved og alle de andre gebrækkeligheder.

Det er måske Eva, der med sin nysgerrighed og mod på fremtiden, har dannet grobund for eftertidens fremskridt på alle de områder, som understøtter vort nuværende tilværelse. Eva var som kvinde en fremadskuende og nysgerrig natur. Hun  må være årsag til, at vi ikke stadig lever i en paradisisk – men lukket – have. Men i en verden med udvikling og fremtid.

Rige og fattige

I et samfund er det nødvendigt at have en veluddannet og vellønnet overklasse, der er i stand til at skaffe gode levevilkår – ikke alene for sig selv, men også for hele resten af befolkningen. Den svagere og dårligere oplyste del af befolkningen er derfor afhængig af den veluddannede klasse, som naturligvis på forskellig måde tager sig betalt for sin betydning i samfundets helhed.

Men man kan også betragte samfunds-sammensætningen fra den modsatte side. Er den nu oplyste andel af befolkningen ikke afhængig af et fundament af knap så veluddannede medborgere, der kan skabe det grundlag, som er forudsætning for, at der er en veluddannede del?

Samfund har i menneskehedens historie delt sig i sådanne klasser. Ledere, der blev til Faraoer, konger og adel. De herskendes luksusiøse tilværelse, hvilede på den arbejdende klasses indsats og belønnedes med en slags kost og logi. I tidsperioder indførtes slaver til at udføre de grovere arbejder mod at give dem ophold i værtslandene. Gennem kolonitiden blev disse kolonier en slags nyttehaver, hvor produkterne blev købt til laveste pris, hvorve fortjenesten kom kolonimagten til gode.

Hvor kommer velstand fra. Er det den fattig del af verden, der opretholder velstanden i den rige del.

Fredag med filosofi

Min bror, Bent, udsætter mine slidte hjerneseller for alle slags belastende udfordringer. Stadig må man tage en fornuftig og underbygget stilling til alle mulige slags teoretiske spørgsmål. Krævende i nuet, men absolut gavnlige for den aldringende hjernefunktion på længere sigt.

Computer-vrøvl

Af delvis ukendte årsager har jeg i dag haft en masse bøvl med min bærbare coputer. Henning har i sin trvle fritid fundet plads til at få maskinriet til at fungere fint igen. Det er jeg taknemmelig for.

Herdis svoger, Møller, fra Hjørring ringede, og vi havde en interessant samtale, der bl. a. kom ind på forholdene på APCF-cementfabrikken Rørdal, som Møller havde besøgt.

Ny regering – nye sager

Personsager, som de tidligere oppositionspartier, S og SF, for fuld udblæsning fremførte i det politiske spil, ser nu ud til at ramme dem selv, som en velfortjent boomerang.

Man kan nævne sagen om Henrik Sass Larsen, der mistede drømmen om en højt profileret ministerpost middelbart før audiensen hos dronningen. Statsministeren vil ikke kommentere sin rolle i det spegede billede. Mon ikke der ligger uoplyste bevæggrunde bag hele denne sag. Er det ikke sandsynligt, at det kunne blive en fordel for Helle, om hun kunne finde en mulighed for at erstatte Sass med en ny kandidat til ministerposten – kanske efter pres fra De Radikale. Virkeligheden har vist, at hun allerede havde Florydan klar i gryden til at overtage hvervet. Det viste sig at være bekvemt – men måske også ønskeligt.

Sagen om Ole Sohn’s fortid i de kommunistiske kredse synes også at være klæbet godt og fast på statsministeren. Hans drypvise og kryptiske ‘indrømmelser’ holder en simrende varme i gryden. Selv om Helle afviser kritiken, må det alligevel ærgre hende. Mon hun ikke har sendt Søvndal ud for at ‘dulme’ sagens eskalering. Det er dog ham, der har ført Sohn ind iregerings-arenaen.

Nu viser det sig, at ministeren for landsbyer m.m, Carsten Hansen ikke har opført sig skikkeligt til en julefrokost. En sexsag har været under optrækning – men afsluttet med et forlig. Samme Hansen mente tidligere, at partikollegaen, Jeppe Kofoed, var uværdig i folketinget, da denne for et par år siden forgreb sig på et 15-årig DSU-medlem.

Koleraen i København 1853

I dag har Mathias rettidigt afleveret sin SRP opgave. Den omhandler koleraepidemien i København i 1853. En begivenhed, der på kort tid krævede næsten 5000 dødsofre, hviket var en betydelig procentdel af hovedstadens indbyggere. Jeg modtog en kopi af opgaven og har nu gennemlæst den føste gang. Mathias har formået at få beskrevet koleraen fra flere sider. Både med nutidens lægevidenskabelige briller og med den begrænsede viden, man havde i 1800-tallet. Da stod man på fuldstændig bar bund.

Jeg synes, at Mathias har formet en klar oversigt over emnet med en god beskrivelse af de beboelsesforhold og sanitære installationer, der herskede på den nævnte tid. En særlig beretning, skrevet af en daværende præst, afslutter værket med en gribende fortælling om en hektisk hverdag mellem syge og døende borgere.

Jeg synes, at Mathias’ arbejde lover godt for hans videre studier.

 

Marsmænd

I min daglige mailkorresondance med min broder, Bent, udsættes jeg stedse med filosofiske udfordringer. De ægger mig særdeles, og jeg prøver at finde nye indgange ril ukendte hjørner af tænkernes verden.

I dag syntes jeg at have fundet en sådan ny filosofisk indgangsvinkler. Vi ved jo, at vor jord er blevet beboet af planter, dyr og mennesker gennem en periode på millioner af årtusinder. Vi er nu i vor tid med rod i rumfartsteknologien stærkt på vej til at skaffe os indflydelse på andre planeter. Mon det kan resultere i, at det lykkes for os jordmennesker at få ‘plantet’ et nyt menneskelignende liv på fx. Mars? En form for liv, som måske hen ad vejen bliver til Marsmænd, som kreative kunsnere for længst har forestillet sig. Så ville vi jordmenesker måske blive en slags Vorherre for dem, og de ville tilbede os i deres aftenbønner. Ligger sådanne tanker for langt ude på på overdrevet?