Dramatik i ny regering

Gårsdagens melding fra Henrik Sass Larsen om, at han tilbagetrækker sit kandidatur til ministerpost, har givet dønninger i medierne. Han kunne ikke blive sikkerhedsgodkendt af PET. Det fremlægger nu en vifte af kommentarer og gisninger i dagens medier. Konklusionen synes at være, at sagen ikke just pynter den nye regerings entré og heller ikke giver topkarakter til Helle’s dømmekraft i forbindelse med sine nære medarbejdere.

Det forekommer som en mulighed, at det kunne blive en i offentligheden ganske ukendt person, Bjarne Corydon, der får overdraget den vigtige finansminister-post. Han er aldeles ukendt i det politiske Danmark, men har helt og ganske erobret Helle’s hjerte. Sikkert i højere grad end Sass Larsen, hvis udmelding hun tilsyneladende nærmest tog med et skuldertræk.

Corydon har været barselsvikar for Helle i EU-parlamentet, og han har i de seneste år været arkitekt for S-SF-samarbejdet .Han blev valgt til Folketinget ved valget her i september. Andre muligheder kunne være Nicolai Wammen eller Morten Brødskov. Fungerende integrationsminister Søren Pind mere end antyder på sin Facebook-profil, at Helle Thorning-Schmidt lyver i forbindelse med Sass-sagen.

Dagens fødselsdagsbarn

Til lykke til min broder, Jørgen, der i dag kan markere sin 81 års-fødselsdag. Naturligvis med september-sol og blå himmel. Vi erindrer hans festlige og storslåede 80 års-dag for et år siden på det eksklusive Glostrup-hotel. Ikke nok med det. Jørgen er gjort af gavmildt stof, så han inviterede her i sommer sine brødre med slæb til en sejltur på Bagsværd sø med efterfølgende frokost på den hyggelige, gamle kro med de enorme Stjerneskud. Det blev en dag, vi sent vil glemme, da den foregik i silende regnvejr. Det var vand foroven og vand forneden, men det tog ikke humøret bort fra de deltagende gæster – eller fra værten.

Dagens politiske nyhed blev, at Sass Larsen trækker sig fra en eventuel ministerpost, angiveligt på grund af fraternesering med rockerkredse. Sass var Helle Thornings højre hånd i årevis og ministeremne i fremtidig regering.

De Fire (1995 – 2011)

Siden 1995 har fire kolleger med rod i enten FLS eller B&W holdt sammen ved månedlige udflugter af vidt forskellig art – hver gang efterfulgt af herrefrokost i et af deltagernes hjem. Det er blevet til et imponerende antal oplevelser. Et utal af museer, kirker og andre seværdigheder er besøgt. Der er ført en opdateret sammenfatning med referater af arrangementerne. Heri dokumenterer gruppen ’DeFire’s enkelte aktiviteter gennem de mange år.

I dag afsluttede vi formeldt det langvarige samarbejde ved en sammenskuds-frokost her hos mig. Jeg har måttet trække mig noget tilbage på grund af mine mobilitetsproblemer, de gør arrangementerne mere og mere besværlige for mig.

Den gamle KB-hal på Frederiksberg nedbrændte i nat. Hallen gav minder om kæmpeballer i min tidligste ungdom, hvor legendariske musikere, som fx Leo Mathiesen stod på podiet. I 1945 blev hallen benyttet til indkvartering af krigens flygtninge. De fyldte hele den store hal. Hver familie havde blot få kvadratmeter til rådighed. I forbindelse med min daværende deltagelse i modstandsbevægelsen var jeg i en periode på vagttjeneste i KB-hallen.

Først kom arbejdsmanden

I min læretid som lærling i København oplevede jeg naturligvis arbejdsmanden. Det var det laveste trin i hierarkiet. Manden, der typisk fejede værkstedsgulvet og fjernede spånerne. De opgaver, der lå langt under faglærtes – og selv lærlinges – værdighed.

En helt anden betydning af arbejdsmanden fandt jeg på cementfabrikken i Aalborg. Her var det netop arbejdsmanden, der var fabrikkens menneskelige råmateriale og grundstamme. Hans entre i industriens verden
begyndte typisk ved at møde op ved fabrikkens port tidlig morgen og håbe, at en af fabrikkens formænd havde brug for netop hans indsats, om end det blot var for en hel eller halv dags arbejde. Kom han først rigtigt inden for, lå fremtidsmulighederne til gengæld i et meget bredt spekter. Det kunne blive med det hårde slid på pladsen, havnen eller kridtgraven. Det kunne også være de mere ansvarsfulde opgaver inden for selve cementprocessen. Som rotérovnsbrænder, kul- eller cementmøller eller som pudser i kraftcentralen. Udvalgte personer kunne blive værdifulde medarbejdere i laboratorier eller lignende vigtige funktioner. Særlig egnede arbejdsmænd kunne endvidere også avancere til arbejdsledere og mestre. Fabrikkens dominerende grundstamme var simpelthen arbejdsmanden. Håndværkere, som smede og elektrikere var en mindre kategori for sig, men de var også bakket op med hjælpere, som naturligvis var arbejdsmænd.

Arbejdsmanden kom ind i fabrikken uden forudgående uddannelse. Måske kom han fx lige fra landbruget. Det kunne være et stort spring fra fodermester til industriarbejder. Fabrikken krævede på den tid ingen forudgående uddannelse. Det forudsattes, at arbejdsmanden selv kunne uddanne sig i samværet med opgaven og kollegerne på stedet. Så det var ukyndige folk, der tit entrede kraner, lokomotiver og trucks. På et tidspunkt indførtes et oplæringssystem, så arbejdsmanden skulle gennemgå en uddannelse med en ’kørelærer’. Efter en godkendelse fik arbejdsmanden så et skilt til at sætte på udenpå arbejdstøjet – med forskellige farver for de kørselsopgaver, han beherskede og var godkendt til.

Det var fabrikkens første skridt til at gøre arbejdsmandens arbejde og ansvar mere anerkendt og synligt.

Solskinsdag igen

Fint vejr også i dag. Godt til udendørs. Jeg er lige ved at sige, at det er det ideelle vejr til både maling og græsplæneslåning, som Herdis har sukket efter længe. Det lader til, at vi skal leve med søde forventninger om godt vejr i nogle dage endnu. Ja, og tænk på de arme politikere, der må sidde i skygge og mørke på toppen af det luksuriøse hotel i Ørestaden og se på, at det skønne septembervejr drager forbi – alt imens de strikker sammen på regeringsgrundlag for landets fremtidige ledelse – men hvad gør de ikke for vælgernes ve og vel?

September-sommer

Til lykke til Kristian – Herdis’ søn – der i dag passere de 36 år. Om det er i den anledning skal jeg ikke sige, men solen og det gode vejr er virkelig kommet på besøg. Bare det vil strække sig over nogen tid.

Lærernes fagforeningsboss, Anders Bondo Christensen, giver afkald på 100.000 kr af sin løn. Hans løn er relateret til Uddannelsesdirektøren i København. Bondo mener, at niveauet er kommet alt for højt op i forhold til de lærere, han repræsenterer. DJØF mener naturligvis ikke, at deres medlemmer tjener for meget, idet de peger på sammenligningen med det private erhvervsliv. De gode, kommunale lederemner skulle jo ikke gerne forlade landet. Hm! Hvor stor er risikoen?

Folketing og erhvervserfaring

En interessant undersøgelse i Politiken understreger, hvad man nærmest vidste i forvejen. At Folketinget i stadig
højere grad befolkes af medlemmer, der kommer ind direkte fra læreanstalter og overhovedet ingen erfaring har fra det praktiske liv. Undersøgelsen baserer sig på sammensætning af tinget efter valgene i 1968 og 2011. Ved det seneste valg er 36 % valgt ind med erhvervserfaring under 4 år. I 1966 var det gruppen med 15 – 24 års erhvervserfaring, der besatte pladserne i tinget med 38 %. Undersøgelsen understreger, at landet mere og mere ledes af højtuddannede personer med mindre erfaring med det praktiske liv, og altså mere fungerer som en slags professionelle advokater for deres partier. Mon det er en gavnlig udvikling for vort demokrati, kan man spørge.

Revolution i fysikkens verden

Det er ikke blot i det venstresnoede Enhedsparti, at der blæses til revolution. Også i fysikkens verden varmes der op til, at vi fremover skal betragte verden ud fra helt nye fysiske regler.

Vi har hidtil fra vor tidligste skoletid baseret vor tilværelse på to klippefaste og urokkelige sandheder. Nemlig, at lysets hastighed var den højeste opnåelige fart i rummet – en konstant, der ikke kunne overskrides. Det skyldes oprindelig den danske videnskabsmand, Ole Rømer, at  man blev klar over, at lys havde en hastighed. Ved iagttagelser af Saturns måne, Io, bemærkede han, hvad han kaldte ’lysets tøven’. Herudfra beregnedes lysets hastighed til 300.000 km/sek, mens lydens hastighed blot var godt 300 m/sek . Det har været tal, der har bidt sig urokkelig fast, livet igennem.

Nu har videnskabsmænd fra CERN i Schweiz påvist, at lysets hasighedsgrænse kan overskrides, omend det dog nu  foreløbig kun er med få nanosekunder.

Politiske kindkys og kram

Man bemærker det dagligt i medierne. At politikerne fra den røde blok krammer og kindkysser hinanden hjerteligt, når de mødes. Politikere, der ideologisk står hinanden fjernest, lægger desto mere inderligt energi i krammene. Tænk bare på de imødekommende kram mellem Ole Sohn og Margrethe Vestager. Krammene skal formentlig illustrere, at man er på en vis ens bølgelængde, respekterer hinanden og på trods af forskelligheder vil forhandle på lige plan. I videste forstand viser det venskab. Hører disse intime kram i det hele taget til i det politiske miljø?

En adfærdsforsker i abernes adfærd oplyser, at kram mellem primater er et kendt fænomen. Det indgår i det adfærdsmønster, der markerer hierarkiet inden for flokken. En dominerende chimpanse vil ikke gå rundt og kramme i flæng, mens underordnende aber viser deres status ved at bejle til lederen ved at give kram.

Set i dette lys har det været fornuftig taktik af Helle Thotning-Schmidt at holde sine møder på et hemmeligt sted ude i byen. Så har forhandlerne ikke haft mulighed for at kramme til anden side.

Mærsk-arving kommer til Aarhus

Den aarhusianske venstreborgmester Laura Hay meddeler, at hun venter barn med sin kæreste, Johan Pedersson Uggla. Denne Uggla er ikke en hr. hvem som helst, men barnebarn af Mærsk Mc Kinney Møller. Der er god grund til at lykønske hele Aarhus med den ventede familieforøgelse.

Dagen har ellers ikke budt på særlige overraskelser. Det har været et mørkt, trist og støvregnende vejr hele dagen.
Det politiske er gået ’under jorden’, både for de røde og de blå. Der er lukket for journalister og medier, mens fremtidige strategier, samarbejder og nye blokke dannes..