Racismeparagraf

I dag faldt der dom i racismesagen mod Trykkeriselskabets formand, Lars Hedegaard, der var anklaget for at have udtalt, at muslimer voldtager deres døtre. Han blev frifundet, dog med den finte, at udtalelsen var faldet i et lukket rum, og ikke var offentligt. Det vil sige, at racismeparagraffen ikke er afskaffet – men det alene er omfattet af det offentlige rum.

Jesper Langballe (DF) blev sidste år dømt efter racismeparagraffewn

Egypten

I det ovenud smukke januar-vejr følte jeg trang til at overskride nogle forårs-grænser. Det lyder selvfølgeligt ikke som en større præstation at gå til købmanden. I mit tilfælde er det dog en større indsats, som jeg har ventet på gennem disss sidste forlængede vintermåneder. En morgen-målsætning, der blev realiseret.

Situationen i Egypten er stadig meget spændt. Alle rejser til landet frarådes – og rejsebureaurene har indstillet salg af rejser til landet. Der er i øjeblikket spekulationer om, hvorvidt militæret har overtaget magten i landet.

Så er januar på retur

Så er vi på vej ud af januar måned. En måned, som i hvert fald jeg ikke ønsker mig tilbage. Dog bød månedens sidste dage på invitationer til fremtidige festligheder. Det drejer sig i første omgang om tre 80-års fødselsdage i Vendsyssel og en anden begivenhed i Århus. Alle tre begivenheder glæder jeg mig til.

Trods ihærdige og kostelige anstrengelser lykkedes det desværre ikke min bror at bevare sit kørekort. Det bliver en svær overgang for ham, at skulle lægge sit transportbehov over på det offentlige system. Kristian -Herdis’ søn skifter nu arbejdsplads fra Aalborg til Århus-området.

Oprør i Egypten

Først var det Tunesien – nu er det Egypten. I disse muslimske, nordafrikanske lande er opstået et folkeliigt oprør mod de enevældige, totalititære ledelse. I øjeblikket er regeringsbygninger og TV-sæde i Egypten sat i brand – og demonstranter angribes med vandkanoner, tåregas  og skydevåben. Det meldes deuden om, at militæret er sat ind for at nedkæmpe oprøret. Oprøret rammer egptiske storbyer, som Kairo, Suez og Alexandria. Det rapporteres, at der netop er sat ild til præsident Hosni Mubaraks hovedkvarter.

Oprøret i Egypten kommer lige efter et lignend opgør mod styret i Tunesien. I begge lande peger det hen mod et opgør mod den totalitære styreform, der resulterer i et fattigt og forarmet samfund – ledet af en korrupt overklasse. Dagen i dag bliver kaldt ‘Vredens Dag’.

Torsdag – med politiske debatter

Det er efterhånden, som om torsdagens TV er sat af til politisk stof, der kan blive drøvtygget hen over weekenden. Alle kanaler kappes om at tage hånd om debatudsendelser. I aften fik Kjær-sagen en professionel behandling af Ritt Bjerregaard og Hans Engell, der må være kendt med det spegede liv på den politiske arena.

Så var det Henriette

Den konservative ordfører, Henriette Kjær, trådte i dag tilbage fra sit politiske liv i partiet – og genopstiller iøvrigt ikke til det kommende valg. Hun var en dygtig politiker, men med en ekstrem dårlig personlig økonomi, som pressen i dagevis broderede overskrifterne med. Selvom det var et personligt anliggende, påførte det et negativt image for partiet, der gerne vi stå for ordnede, økonomiske forhold. Partiet, der har et svindende vælgergrundlag, har næppe gavn af negative personlige sager. Pressens rolle har givet hele sagen stor bevågenhed i offentligheden.

Senior-førtidspension

Nu har Løkke satset alt med sit udspil til efterlønnens afskaffelse. Sikkerhedsventilen i forhold til de udslidte har fundet plads i en såkaldt ‘Senior-førtidspension’ med hurtig sagsbehandling. Der er i øjebikket ikke parlamentarisk flertal for det foreslåede forslag, idet Dansk Folkeparti ikke vil støtte forslaget. Selv om de radikale finder forslaget positivt, vil de ikke pege på Løkke, som statsminister.

Valgmaskinen er ved at gå i gang. S-SF vil bruge Facebook for at påvirke et så stort og bredt vælgerpotentiale, so muligt.

Værløse flyveplads

Dagens begivenhed i ‘De fire’-gruppen var et interessant besøg på Værløse museum – som nu er en del af Furesø museer. Der så vi en nyåbnet udstilling om den nu nedlagte Værløse flyveplads. Flyvepladsen har været en vigtig del af Værløses historie og tillige i flyvningens historie. Flyvepladsens historie strækker sig fra 1930’erne. Den blev en vigtig brik for tyskerne under besættelsen. Den var gennem tiden arbejdsplads for et par tusind borgere i Værløse og omegn.

Efter besøget var Torben vært ved en spændende frokost med forberedte krabbekløer – en særlig overrskelse: ‘Solæg’. Det er en sønderjysk specialitet.

TV-dueller

Der er ved at gå mode i TV-dueller. Nu meldes der om debatter mellem den konservative Lars Barfoed og SF’s formand Villy Søvndal. Tidspunkter er endnu ikke fastlagt. Set fra mit synspunkt er det positivt med sådanne udsendelser. Jeg bestigeer min træningscykel ved slige polititiske bevivenheder og får faktisk en god motion leveret ‘lige til døren’.

Helle Thorning-Schmith har inføjet et nyt begreb i sit politiske udspild. Nemlig løftepolitik – som en modsætning til den kontraktpolitik, som Fogh indførte.. Selv eksperter udi det politiske kan ikke se forskellen på de to begreber.

Bestikkelses-teorien

Et kendetegn – som Danmark er kendt for ude i verden – og som vi selv er glade for og stolte af – er vor sociale politik. Vi lever i et samfund, hvor ingen lades i stikken. Grundtvig beskrev den samfundsmodel, som han så frem til som mål i sin tid, med ordene: “- og så har i rigdom, vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”. Den sociale udvikling er heldigvis gået i denne positive retning i de hengangne år. Det har virkelig tyndet ud i gruppen af dem, der har for lidt – og også i den gruppe, der har for meget. Den sociale politik har virket i begge yderpunkter. Resultatet er blevet, at vi efterhånden er havnet i én stor gruppe: ‘mellemklassen’. Den har fuldstændigt udvisket de oprindelige forskelle på rige og fattige. I hver af os bærer vi efterhånden på en passende del ‘rig’ – og også på en del ‘fattig’.

Det er vel noget paradoksalt i, at samfundsudviklingen gjorde os til en nation af halvrige og samtidige halvfattige. Herved er vi efterhånden låst fast i et ‘mellemklasse-hjørne’, som vi har svært ved at komme ud af. Sociale love, hvis mål har været at hjælpe svage, er bragt til succes ved, at de samtidig også gavnede hele mellemklassen. Herved er alle i realiteten blevet lige rige og lige fattige i et låst mønster. Man har kaldt denne metode for social udjævning for bestikkelses-teorien. For at hjælpe de virkelig  trængende, måtte der kastes en bestikkelses-luns ud til dem, der i realiteten var selvhjulpne.

Man kan få en tilstrækkelig stor del af befolkningen til at acceptere store sociale overførsler, hvis man selv kan få en vis glæde af ordningen. Af samme grund er det vanskeligt at komme ud af ordningerne.