Nytårsaftensdag

Så er det årets sidste dag. Atter vinker et nyt år forude. Det er jo ingen selvfølge, når leveårene skrider frem. Spændende er det – som altid  – hvad det nye år vil bringe på det globale, det europæiske og det nationale plan. Nogle ting er sikre. Dronningen vil holde sin nytårstale, inden vi går til nytårsmenuen. Også en anden ting står fast; vi skal have valg til Folketinget i det nye år. Spændende, hvad det fører til. Jeg er indbudt til at holde en fredelig nytårsaften sammen med Anne og Henning. Det er trygt at blive ført over i det nye år sammen sin nærmeste familie.

Løkke viser mod

Her op til nytåret, og dermed statsministerens nytårstale, varsler Løkke Rasmussen, at gennemføre et opgør med den nugældende velfærdspolitik. Venstre har i dag ‘gødet jorden’ gennem stort opsatte annoncer i dagspressen. Det er et dristigt udspil, der er på vej fra Løkkes hånd – og det lægger en skarp front mod oppositionens økonomiske udspil.

Med sit udspil lægger Løkke afgørende afstand til sin forgænger, Fogh’s, økonomiske politik. På trods af mangfoldige advarsler og råd, som Fogh fik gennem sin statsministertid – fra økonomer og kommisioner – blev alle sådanne forslag strøget ‘elegant’ af bordet.

Afværget terrorangreb

Dagens uhyggelige nyhed var et afværget terrorangreb mod Jyllands-Posten’s hovedsæde på Rådhuspladsen i København. Terroristerne havde gennem længere tid været under opsyn af både det danske PET og det modsvarende svenske Säpo. Angiveligt udsatte man afslørimgen af de kriminelle terroristplaner til sidste øjeblik, for at være i stand til at have indsamlet tilstrækkelige beviser til at føre en sag ved domstolene mod terroristerne. Disse blev overrumplet i en lejlighelig i Herlev i morgentimerne,

Ebeltoft – et mini-Danmark

Et lille – forenklet – billede af udviklingen fik jeg i dag,, da Herdis fortalte, at elevtallet på hendes gamle skole, Skelhøjeskolen i Ebeltoft, var gået fra et elevtal, der fra hendes tid på skolen var på ca. 550 elever – til nu, hvor der  kun er ca. 350 elever. Selvom det ikke er nogen offentlig eller dokumenteret statistik, repræsenterer tallene i hvert fald en meget kraftig nedgang. Faktisk er det ikke mærkeligt. Beskæftigelsesmulighederne i Ebeltoft er blevet meget formindskede på grund af virksomhedslukninger, der ikke bliver erstattet af nye tiltag. Derfor flytter mange unge familier fra området. Tilflytning af ældre til Ebeltoft af folk i pensionsalderen er til gengæld stigende på grund af de skønne omgivelser – men det er mest personer over fødedygtig alder og resulterer ikke i stigning af børnetallet. Det er måske et forenklet billede – i mindre skala – af hele Danmarks udvikling.

Efter jul

Så er julens helligdagene slut , og vi vender tilbage til hverdagen. Vintervejret med masser af sne har ikke ændret sig, og spærrer stadig både på Bornholm – og for mig – for den udendørs trafik. Gunnar er forhøbentlig kommet godt hjem til Aalborg efter besøget her på Sjælland.

Rugbrødets historie

For 2o år siden spiste hver dansker 3 skiver rugbrød om dagen, det er nu gået ned til 1½ skive – altså en halvering. Udviklingen fortsætter. Den ældste madpakke med rugbrød, man kender, blev fundet bag et skab på Rosenborg slot i forbindelse ned en renovering i 1886. Den bestod af to stykker rugbrød klasket sammen om en klat margarine. Nu går udviklingen i retning mod pizza og andet fast food.

Paradoksalt nok har rugbrød netop nu en renaissance på danske fineste restauranter.

Rugbrød har været en hovedhjørnesten i min kulinariske levetid – ikke nindst i barndomsårene i besættelsestiden. De grove endeskivs-humpler med fedt og salt, var en udsøgt delikatesse for min bror og jeg. Somme tider var det nødvendigt at gemme humplerne for at ‘modparten’ ikke skulle få fat på ens rugbrødshumpler. Man skal nok have oplevet de knappe tider i besættelsesårene for at forstå, at rugbrød kunne have så stor plads i drengelivet.

Juledags erindringer

Lige fra min barndom har jeg været glad for juledag. Så var selve glæden og spændingen omkring selve julen overstået, Der var danset om juletræet – efter min og mine brødres mening alt for sent. De voksne ønskede gerne at sidde ved bordet alt for længe  – efter vores opfattelse. Men endelig skete der noget. Forberelserne begyndte at tage form. Fatter var en forsigtig mand, og han skulle gerne have en spand vand placeret ved træet, hvis nu…! Vi børn blev gennet ud af stuen, og måtte fra den minituøse korridor følge træets tændng gennem nøglehullet. Spændte var vi på gaverne, men da vi endelig fik dem, var vi nok alt for trætte til at lege med dem.

Næste morgen på juledag  var vi tidligt på stikkerne. Nu skulle gaverne rigtig tages i øjensyn og ibrugtages. De var forsvarligt opbevaret under sengen i nattens løb. På  grund af min spirende interesse for teknik, ønskede jeg mig gerne Metallo. Det var et byggesæt med jernstænge m.m., som kunne samles til alverdens spændende stålkonstruktioner. Alle dele var udstyret med huller, så de med  de leverede bolte og møtrikker kunne samles. Med supplerinskasser kunne mulighederne stadig udvides. Så blev man i stand til at bygge de endnu større kraner og stålkonstruktioner, som man havde drømt om gennem det sidste halve år.

Så er det juleaften

Trods snevanskeligheder af alskens slags er det nu blevet jul i heke landet. Nok hører man om uheldige julegæster på Bornholm, der er sneet inde og må holde jul i sportshaller og kaserner. De ser dog ud til at blive behørigt varetaget, omend de ikke nåede helt frem tildet familære julemål. Det er bemærkelsesværdigt, hvor store kræfter, der lægges frem i befolknigen, for at samles med familie i denne højtidsstund.

Jeg er indbudt til juleaften på Drejøvej hos min familie dér. Anne’s far kommer også, så det bliver en lille kreds omkring træet. Gaverne fra mig er nu pakket ind. Det har været ret nemt, da indholdet har kunnet ligge i tre kuverter – der blot kræver at bive klistret til.

Det blev en rigtig, hyggelig juleaften med Anne’s velsmagende julemad – inkluderende ris a’lament med mandelgave. Efter dansen om juletræet fordeltes gaverne, som var spændende. Jeg fik en god vinforsyning, som dækker det meste af næste års forbrug

Lillejuleaftens tanker

Her i denne juletid kan man, hvis man er ude i kampen med snemasserne, reflektere over julen og religion. I dette jys ser man, at religions grænserne i stigende grad er ved at ændre sig.

Kristendommen, som har været grundlag for den kultur, vi har i Europa i dag udforres i stigende grad af især Islamismen. Mange eksempeler viser, at islamismen er kommet til Europa for at blive og vokse. Denne religion er kendetegnet ved en styrke, der er næsten alle andre religioner overlegen. Med sine enkle og let forståelige forskrifter for livsførelse udpeges alle medlemmer til at være en slags missionærer, der kæmper for at vinde et stykke terræn hver dag. Kristendommen er en svag partner i det spil. I dens optik læggs blot ‘kind til’ de snigende angreb.

Her op til jul ser man, at i lande som Storbrianien og Frankrig vælger, at fjerne alle religiøse symboler – og specielt de kristne. Julekort, kryppespil  og andre ting, der karakterer den kristne jul, forbydes eller fjernes fra det offentlige rum. Lignende tiltag ses også Frankrig. Selv inden for EU konstateres samme tendens.  En kalender for 2011 – udgivet i tusindtals eksemplarer beregnet til børn, og udgivet af EU, indeholder jødiske og muslimske helligdage – men overser fuldstændig de kristne.

Dette er selvfølgelig blot et par eksempler, men der er nok ingen tvivl om, at Islam finder et stadig fastere fodfæste i den europæiske kultur, Vi er selv ude om det vede at trække det islamske tæppe ind over vore lande.

Rejse til Ebeltoft aflyst

Vintervejret, der sætter sig stadigere fast med kulde og sne, hindrer mig i at komme på en længe planlagt rejse til Ebeltoft. Risikoen for at ‘sidde fast’ i en eller anden snedrive – og fryse ind i julen – afskrækker mig. Selv min svigerdatters far, der er en trofast bilrejsende mellem Jylland og Sjælland har måttet kastet håndklædet iringen i år. På det grundlag har jeg meldt afbud til arrangementer i Ebeltoft i jule- og nytårstiden.