Landsskadelig virksomhed

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kritiserede i aftes i stærke vendinger oppositionens indsats mod landets økonomiske genopretning i djærve og forståelige ord. Han kaldte ’Fair Fornyelse’s pakken med dens 12 minutter mere daglig arbejde for: ’verdenshistoriens største vælgerbedrag’. og iøvrigt hele den økonomiske plan for ’landsskadelig virksomhed’. Ganske vist er det hårde ord – omend det nok skal vise sig, at oppositionens plan er tom luft  Allerede nu fralægger fagbevægelsen sig ansvaret for at levere de 15 mia., der var essensen i planen. Det kan blive interessant at se, om den hårde  – omend velmente – ordvending i sidste ende kommer til at skade statsministeren.

De djærve statsministerord angribes nu af den forurettede opposition. I øvrigt slutter folketingsarbejdet på fredag den 2. juni kl. 10, hvor de sidste brikker i regeringen og DF’s genopretningsplan skulle falde på plads.

Og varmen kom

Nu skal jeg love for, at solen har fået magt. som den har agt. Termometeret har sendt sin kviksølvsøje på højderekord. Man kan næsten ikke være bekendt at sige det, men det er næsten for meget. Men en ting er givet: det er lige vejr til en sommerlig luksusret, Koldskål.

Pia revser

Dansk Folkeparti’s formand. Pia Kjærsgaard, retter em skarp kritik mod regeringen. specielt mod statsministeren og vicestatsministeren. Kort fortalt opfordrer hun de to partier til at finde et fæller fodslag og markere sig positivt i offentligheden fremover. Valgdatoem nærmer sig med hast.

Det er ikke nyt, at Pia kommer med slige opsange – specielt i sommerperioden. Hun føler – vel med rette – at DF gennem  ni år har været en vigtig forudsætning for regeringens overlevelse. Ikke mindst – her på det sidste – i forbindelse med Genopretningspakken, som har givet drøje hug til DF i meningsmålingerne. Hun ser naturligvis positivt på en videreførsel af det samarbejde i fremtiden, hvor partiet stadig kan have en suveræn magt som støtteparti. Hun kan naturligvis befrygte, at også et parti, som Liberal Alliance, bliver et støtteparti for en VK-regering. I så tilfælde svækkes DF.s magtpositiom. Endelig må Pia gøre sine tanker klare, om hvordan partiet skal reagere, dersom S-SF kommer til magten efter næste folketinsvalg. DF plejer – med Pia selv og hendes begavede løjtnanter – at være godt’klædt på’ til de politiske udfordringer.

Widex-møllen

Der har der været enormt megen blæst på forhånd om den 100 m høje vindmølle, som høreapparatfabrikken Widex ville opstille ved deres nybyggede domicil i Vassingerød. Diskussioner og læserbreve har i månedsvis fyldt spalterne i den lokale presse, Allerød Nyt. For at være helt ærlig, så har indlæggen mest været imod opstilling af vindmøllen, som mange mente ville medføre gener for mennesker, ejendomspriser og flagermus. Sådanne møller hører til ude på havet, hævdede modstanderne – ikke i vore baghaver. Tilhængere af projektet hørte man ikke meget til, men kommunen var velvilligt indstillet og sørgede for de nødvendige miljømæssige godkendelser. Et par dage efter, at dissse tilladelser var givet, blev vindmollens opstilling skudt i gang. På to dage stod den færdige vindmølle solidt placeret i terrænet.

Jeg følte, at jeg måtte lægge min lille søndagstur ud for at se projektet med egne øjne. Jeg konstaterede, at vel var møllen synlig, man den føjede sig  elegant ind i naturen på linie med planteskolem, Birkholm’s snorlige rækker af plantede allétræer. Samtidig gav den et anstrøg af miljørigtighed til det moderne industribyggeri.

Helles skatteproblemer

Villy Søvndal kalder skattesagen omkring Helle Thorning-Schmith for rigtig træls, hvad den unægtelig også er for hende. Mærkværdigt synes jeg, at det er, når parret ikke har søgt skattemyndighederne om en forhåndsgodkendelse. Det koster dog kun 300,- kr. Det kan naturligvis være ren uvidenhed, at man ikke har benyttet denne mulighed – men på den anden side skulle man synes, at denne løsning lå lige for – med det lovkendskab, der gerne skulle kendetegne en statsministerkandidat. Besynderkigt, at politiske venner ikke skulle have gjort opmærksom på denne mulighed. På den anden side risikerede ægtemanden, at få en afgørelse, der lagde skattebetalingen i Danmark. I så tilfælde skulle Kinnock betale 50-60% i skat i modsætning til den schwejsiske på 16-17%. Formodentlig ville det være meget mere lukrativt at lade uvidende – og nøje tælle de dage, hvor manden var hos familien i Danmark. Sagen er langt fra slut. En meningsmåling viser, at Helle har mistet troværdighed – mener flere end 60% af de adspurgte.

Tab og vind

Nu ser det ud til, at krisen også har ramt Danmark på et af de mest følsomme områder – i sportens globaliserede verden,  endda i selve sportens sjæl – i fodboldverdenen. Det er  bedrøveligt, at det nu er kommet dertil. Danmark røg definitivt ud af VM – med nederlaget til Japan. Nu har vi i årevis kunnet se, at Danmark på adskillige områder er krøbet længere og længere ned ad skalaem på mange områder i sammenligning med andre lande, som vi ikke tidligere ’sammenlignede os med’. Men det har simpelihen givet nogle alvorlige rifter i vor patriotiske selvforståelse at det nu er kommet til selve nationens folkesjæl. Det havde man nu aldrig forestillet sig. En sådan begivenhd går ind i enhver borger – selv til den passive sportsentusiast foran TV’et. Årsagen til nederlaget drøftes. Var det ikke urimeligt, at vi tabte – vi er da ellers så gode. Det er de samme asiatiske lande, der hidtil kar nøjedes med at erobre vore arbejdspladser – nu hugger de min sandten også vort VM-håb

Jeg skal ikke postulere, at der er en sammenhæng mellem den tabte VM-værdighed og det forhold, at vort land daler nedad i flere globale sammenligninger. Men måske er der en pointe. Hvis man er på toppen. så har man to muligheder – nemlig at slås for stadig at beholde førerpladsen – eller slappe af, og så er man allerede på vejen nedad. ’Har man toppet, må man dale’, hedder det i en gammel salme. Det er fristende at hvile på laurbærrene, når man er kommet til tops, men konkurrenter slås ihærdigt for at erobre den samme førsteplads. Overdreven velfærd – eller valg af fritid og magelighed frem for hårdt arbejde – kan være en farlig cocktail for global konkurrence.

Oldtiden

Vor 4-mands gruppe var i dag på besøg i Nationalmuséet København. Det var for at se den nyopstillede, interessante udstilling om Oldtiden. Det var en lærerig og oplysende udstillling, der gav en klar forestilling om datidens kår og levevis. Jeg må for min del erkende, at museumsbesøg nok er blevet en kende belastende for min balancesituation. Men ved vennernes hjælp kom jeg fint gennem arrrangementet. Tak til dem. Turen sluttede med en velkomponeret frokost hos Torben i Højbovænget.

Statsministerkandidat og skattesag

Helle Thorning-Schmidt er nok med sin mands skatteforhold ved at få et problem på halsen. Stephen Kinnock er ansat i em højtlønnet stilling i Schweiz og betaler ikke skat i Danmark. Helle sidder faktisk og indkasserer sin mands ufinancierede skattelettelser nede fra skattelyet i Schweiz – alr imens hun nedgør højtlønnede i Danmark. Den politiske kommentator, Krause-Kjær, mener, at Helle bør få hendes mand til at ændre skattebetalingen, så han betaler skat i Danmark. Det kan ellers blive et politisk problem for hende. Dette forhold – samt privatskolesagen – demonstrerer, at Helle befinder sig langt væk fra den verden, som hun politisk søger at slå sig op på. Det bringer navnet Gucci-Helle ind på banen igen. Ja, det er ikke mere de tider, hvor statsministers ægtefæller var ganske almindelig danskere, som vi kunne genkende og spejle os selv i.

Hvor der skal betales skat er naturligvis et juridisk spørgsmål. De lærde er uenige i, om det er arbejdsstedet eller det sted, hvor man har sine ’livsinteresser’. Skat er også andet end arbejdsindkomst, bl.a. renter og udbytter o.lign. I politikerverdenen betyder det alt, hvad den menige vælger anser for moralsk rigtigt.

 I aften er det Sct. Hans aften. Jeg følges med familien over til Engholmskirken, hvor der er taler m.m. i amfiteatret på kirkegården.

Solskinsdag

Nu ser det ud til, at sommeren er ved at holde sit forsinkede indtog. For en sikkerheds skyld blev gasfyret dog efterset ved det årlige serviceeftersyn, så det er klar til en ny vinter.

Der er indgået forlig mellem partierne om betydelige besparelser inden for forsvaret.Bl.a. har man valgt at droppe udgifter til visse NATO-aktioner, der ellers blev kraftigt tilrådet af NATO’s generalsekretær, Fogh Rasmussen.

Ørskov – fiskekuttere i stål

Det er forunderligt, når gamle – forlængst glemte – tildragelser fra fortiden pludselig dukker frem fra erindringens mørke. Ofte aner man ikke, hvad der netop udløst sådanne specielle hændelser.

Nu i dag entrede en meget speciel person ind og erobrede memory-hukommelsen for en stund. Det var direktør Arne Ørskov fra Frederikshavn. Han havde etableret et mindre værft på havnens kaj. Han  havde fået den geniale tanke, at fiskebåde kunne bygges i stål – fremfor i det traditionelle træbyggeri. Han havde succes med den revolutionære fremgangsmåde. Da vi på Norden netop var startet med underleverancer til skibsindustrien, var det naturligt at kontaklte Ørskov i håb om at få et samarbejde igangsat.

Produktionschefen og jeg drog til Vendsyssel for at præsentere vor kunnen og traf chefen midt i et møde med sine ledere.  ”Hvem er I – og hvem er jeres ejere?” tordnede Ørskov brysk. Da han hørte, at vi var i FLS-koncernen, udbrød han: ”Skal de nu også til at leve af mine penge?”. Det udviklede sig nu til et længerevarende samarbejde. Ørskov var en virkelig iværksætter, og det på adskillige fronter. Han etablerede bl.a. et miljølaboratorium for vandrensning, hvor han bl.a. havde fisk anbragt i store akvarier, så de kunne smage på forskellige retter af forurenet vand. Hans metode skulle sælges til kommunerne, og til den salgsopgave havde han indkøbt en  hel tønde god, gammel portvin, der var bestemt til at lette den kommunale beslutningsproces. Gavmild, som han var, fik vi lov til at smage på retterne, når vi sidenhen ofte besøgte ham. Altså ikke det forurenede fiskevand, men det kommunale ’smøremiddel’. Et besøg i Frederikshavn på Ørskov skibsværft var altid en spændende oplevelse udover det sædvanlige.

Det er rart at kostatere, at Ørskov’s værft – i modsætning til de fleste andre danske skibsværfter – stadig væk eksisterer.