Jesus og Kristus

En britisk forfatter, Philip Pulllman, har skabt voldsomt røre om en bog, der ikke en gang er udkommet endnu. Titlen er: ‘The good man Jesus and the Scoundrel Christ’. Den skulle handle om ‘tvillingerne’, Jesus og Kristus. Den gode og slynglen. Kristus ‘stjal’ sin brors lære og omformede den på forskellig vis, så den kunne fremstå som grundlag for en ny kirke. Paradokset er: ‘ Hvis ikke Kristus havde formet kirken ved at ‘snuppe det bedste’ i sin brors lære, ville der ingen kirke have været. Og personen, Jesus, ville hurtigt været blevet glemt.

Livet baglæns

Der er ikke noget mærkeligt i, at livsanskuelser føles anderledes i forskellige faser af livet. I de unge år har man fremtiden liggende foran én med alle de ubrugte muligheder, den kan rumme. Jo længere, man kommer op i årene, skrumper fremtiden ind. Den får man efterhånden mindre og mindre indflydelse på. Både sin egen, sin families og ja, hele samfundets. Til gengæld kommer fortiden til at optage en større del af tankevirksomheden.
I takt med, at fremtidens betydning mindskes, forøges tilbageblikket på fortiden. Faktisk ser man mange af fortidens hændelser, på samme måde som man i barndomsårene i skolen morede sig med at se film baglæns. Man ser mange af livets hændelser med slutningen først og kan så vurdere, om man dengang gjorde det rette valg. Mange store beslutninger, man gjorde i de tidlige år, ser man nu med slutningen først. Gjorde man ret den gang?

Søren Kierkegaard har udtrykt det meget præsist: “Livet leves forlæns – men forståes baglæns”.

Memento mori

I dag er det en fantastisk forårsdag, der tæller godt og positivt op i gennemsnittet af marts-månedens temperaturgrader. Faktisk er det en varmerekord for marts i de seneste 12 år – samtidig med, at der tillige har været ekstreme kuldegrader.

Folk drives ud i deres haver og gør deres små lodder forårsklarklare til den tilstundende påske. På min travetur passerer jeg, som så ofte, kirkegårdens ‘hække-mur’ af avnbøg. Pludselig begynder kirkeklokkerne at bimle. Som et ‘memento mori’.

En allerødborger nåede ikke at opleve påsken og det gryende forår.

Forårsdag

Nu er det tre måneder efter jul, og foråret er pludseligt kommet over os med fuld styrke. Folk pusler i haverne – og kommer med glade tilråb, når jeg traver mine daglige ture igennem vort kvarter. Forårsblomsterne pipler frem – genboen klargør sin unikke racercykkel – snedyngerne er skrumpet til ukendelighed. Ja, foråret er sluppet løs.

Cilier

På overfladen af de fleste celler i vor krop sidder der små antennelinende udvækster. Forskerne har ikke tidligere tillagt disse større betydning, men nu finder man, at de har stor betydning for en række livsvigtige funktioner hos både dyr og mennesker. Cilier forefindes i to udgaver. bevægelige og ubevægelige. Et eksempel på en bevægelig cilie findes på en sædcelle. Den sætter sædcellen i stand til at opsøge ægget og bevæge sig hen til det. En vigtig proces for at befrugtning kan finde sted.
Det ser ud ti at være et særdeles spændende område, som kan inspirere til videre fordybelse.

Flertals-demokrati

Politik og demokrari er mærkelige størrelser. En ansvarlig regering fremlægger et spareprogram, der med samme økonomiske tilførsler fastfryser udgiftsniveautet i kommunerne. Opportionen opreklamerer dette som en klar, kommunal forringelse, Faktisk som om der bliver skåret drastigt ned på den nuværende velfærd. Det er vel i sin enkelhed grundreglen og fundamentet for den demokratiske proces. Det gælder om – med mere eller mindre ægte argumenter – at vinde vælgernes sympati over på sin egen banehalvdel. Som udråberen foran gøglerteltet er det om at få flest mulige vælgere til at gå i folden. Argumenternes sande valør vurderes ikke. Det gælder blot om at få flertallet i befolkningen til at tro på sine argumenter.
Man mindes de `kloge ord´af Niels Hausgaard: “Er de flest´de bedst´ eller bare de flest´”.

Det er i dag 14 år siden Monna døde på Hillerød Sygehus efter sin langvarige kræftsygdom.

Paven

Endelig har den katolske kirkes overhovede, paven, taget afstand fra de seksuelle, pædofile overgreb på børn, der har fundet sted i Irland og en lang række andre lande. Det må vel betragtes som et fremskridt, at sagerne nu har nået kirkens højeste niveau – men det ser ikke ud til, at erkeldelserne følges op af nogen form for sanktioner overfor de implicerede i de ulovlige handlinger.