Mørke Mose

I det fine solskinsvejr travede vi en tur i Ahlskovebn – ud til vor gamle bænk i strandkanten, hvorfra man har udkik til det ganske Molsland.Ved aftenstide var vi i Mørke Mose for at høre nattergalesang. Vi hørte de flotte triller, men de kom på denne pinselørdag til at konkurrere med den fæle basklang fra en fest på byens nærliggende skole.
Hjemturen gik over de skønne område ved Rostved, der kommer til at udgøre noget af det nordligste af den kommende nationalpark.

Politianmeldelse

Det kunne vel sagtens forudses, at Uffe Thorndahl ville komme på banen igen. Denne gang anmeldte han statsministeren til politiet for diverse økonomiske overtrædelser. Denne Uffe har en ubændig energi, når det gælder om at finde svagheder og unormaliteter hos andre politikere, han ikke kan lide. Måske er han skuffet over ikke at have fået tilsvarende muligheder i sit polititiske liv.

Stormrejse

Ferieturen til Ebeltoft var i et gevaldigt stormvejr. Mærkværdigvis vuggede Mols-færgen ikke synderligt. Tak til de kærlige personer, der servicerede mig i begge ender.
Om aftenen havde Jersild integrationsministeren i studiet vedrørende ‘kirkebesælttelsen’ i Brorsonskirken
.

Sidste skoledag

I dag var det sidste normale skoledag for Mathias på Marie Kruseskolen i Farum. I 10 år – fra børnehaveklassen til 9. klasse – har hab fulgt undervisningen på denne skole. Så det bliver måske lidt af en omvæltning at sige farvel til skolen og kammeraterne.
I morgen står den på festligheder og karameller til de mindste klasser. Bevæbnet med barberskum bliver man godt rustet til eventuelle uplanlagte oplevelser.
Jeg har koncentreret mig om at pakke til min pinseferie i Ebeltoft. Det er om at have så lidt som muligt med af bagage. Anne har velvilligt tilbudt at køre mig til Valby – og Herdis møder mig på trappen i Ebeltoft, så skulle jeg ikke kunne klare forbindelsen selv mellem disse holdepunkter?

Tand-tilstand

I dag var det så alvor med et længe udskudt besøg hos tandlægen. Det var set frem til med samme indgroede frygt, som blev grundlagt ved børneskolens tandlægebesøg på Sjællandsgade skole, hvor en aggressiv, rødhåret, kvindelig tandlæge hårdhændet ordnede skolebørnenes tænderne. Tak skal hun nu have for det.
Nåh, jeg slap nu overordentlig nådigt over dagens tandlægebesøg. Det værste var næsten den stejle trappe deroptil, men den tog jeg som en øvelse i at komme med Mols-færgen på den kommende tur til Ebeltoft. Tandlægen, Vibeke, betroede mig, at det var to år siden, hun havde set mig sidst. Jeg husker det nu, som var det i går, men hendes hukommelse er vel nok noget mindre uplettet, end min.
Ellers gik hun i gang med at se på tænderne. Det skete under tiljublede, begejstrede tilråb om, hvor fint og velholdt, gebisset var. “Nydeligt, nydeligt”, kommenterede hun – næsten fra tand til tand. For at bevare det eminente syn for eftertiden, blev gebisset fotograferet til tandlægearkivet, og man kunne glæde sig over de alderstegne, holdbare plomber, der supplerede billedet. De stammer såmænd nok fra `den rødhårede fra Sjællandsgade´!
Den sædvanlige aggressive rensning slap jeg heller ikke for, og så sidder man dér ubehjælpsomt med vand i munden og føler halsen lige så blokkeret som et tilstoppet kloakrør. Derefter skrabes ihærdigt med stålværktøj. Så længe tænderne kan holde til den behandling, kan det ikke være helt galt.
Men glad og lettet blev jeg, da hun gav mig `livsvarig garanti´ på tandsættet, og med den vanlige, fornyede og halvårlige udsættelse entrede jeg trappen for nedadgående. Det giver næsten følelsen af at springe ud fra anden sal. Men dejligt er det at bevæge sig på hjemvejen med bevidstheden om at have både rene tænder og ren samvittighed – selv om det føles, som om man har strandsand i hele munden.
Jeg sender en tak til min mor, der helt fra lille lærte mig at passe på mine tænder.

Atombombe

Nordkorea afprøvede i dag en atombombesprængning., som har skabt frygt og kritik fra hele den øvrige verden. Nordkorea eksisterer stadig som den sidste ultrakommunistiske stat – ganske uden for den øvrige verdens demokratiske rækkevidde. Delingen af den koreanske halvø i et Nord- og et Sydkorea har sin rod i nedkæmpelsen af japanerne, der havde indtaget halvøen under verdenskrigen. Russerne invaderede fra nord – og amerikanerne fra syd. I 1950’erne var der en heftig krig mellem de to stater. Der har endnu ikke været en reel krigsafslutning, men der opretholdes en stærk bevogtet grænse langs de 38. breddegrad.
Det er bestemt urovækkende, at et sådant våben, som atombonber, er i hænderne på sadanne stater. Faktisk et våben, der er i stand til at udslette store dele af menneskeheden.

Klimamøde

I disse dage afholdes et større møde i Belle-centeret vedrørende klimaet – specielt rettet mod industriens indflydelse, og hvad der kan gøres ad den vej. Det er et slags formøde til det internationale klimatopmøde i december, hvor fremtidige mål for klimaudviklingen i verden skal fastlægges.
Bemærkelsesværdigt er det, at store grupper af demonstranter møder op ved den slags lejligheder for at protestere – man ved næppe, hvad de protesterer imod og ønsker sat i stedet.
Mere eller mindre voldelige indslag i forbindelse med større begivenheder er ved at blive almindelige. Eksempelvis i denne weekend ved det årlige karneval i Aalborg. Med politiopbud, uro, vold og anholdelser.

Rørhøns

Også i den frodige, søudstyrede have på Drejøve, er der resultater af et frodigt forår. I øjblikket præsenterer en stolt rørhønemor sit afkom – syv små unger, der som små, sorte kommaer farter rundt på græsset og i søen. Skønt er det med naturen lige uden for dør og vindue.

Familieforøgelse

Der nu for tiden et vældig røre omkring min fuglekasse. Der må være unger i den for tiden. I de sidste mange dage har kun den ene forælder hentet føde til beboerne i kassen, men nu flyver både fru og hr musvit i fast rutefart frem og tilbage i fast rutefart. De små skrighalse er altså født med en enorm appetit på livet og på fødevarerne.
Dejligt er det at iagttage, hvorledes disse trofaste småfugle er trofaste og fælles om forælderforpligtelserne. De svigter ikke deres ansvar overrfor den udrugede generation – eller over for hinanden.
Det er imponerende at se den hyppighed og den hastighed med hvilken de frembærer det ene måltid efter det andet. Med en usvigelig træfsikkerhed rammer de kassens flyvehul og afleverer deres medbragte bytte.
Mon jeg får lov til at hilse på den nye generation?